Search for a command to run...
Dato
26. maj 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udlodning, Udokumenterede indsætninger, Bevisbyrde, Udlejning, Korttidsudlejning, Langtidsudlejning, Lånedokumentation
Relaterede love
Sagen omhandler skattepligt af en række større indsætninger på klagerens private bankkonti (680.449 kr.) og skønsmæssige forhøjelser vedrørende overskud fra udlejning af to private ejendomme. Skattestyrelsen havde oprindeligt behandlet alle indsætninger som lejeindtægt fra værelsesudlejning af en ejendom ejet af klagerens selskab, men ændrede senere kvalifikationen til maskeret udbytte og personlig indkomst.
Klageren gjorde gældende, at de samlede indsætninger på 680.449 kr. stammede fra fire kilder, der ikke skulle beskattes som følge af værelsesudlejning:
Klageren fremlagde omfattende nyt materiale under Landsskatterettens behandling vedrørende mellemregningsforholdet i [virksomhed2] ApS, som ikke havde foreligget for Skattestyrelsen i 1. instans. Dette materiale viste to mellemregningskonti, hvor den samlede saldo stemte overens med gælden til selskabsdeltagere i selskabets officielle regnskab.
Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at beløbet på 106.000 kr. var skattefrie lån, da den fremlagte dokumentation – primært efterfølgende erklæringer fra långiverne og kontoudtog, der ikke tilstrækkeligt beviste låneforholdet – ikke opfyldte de skærpede dokumentationskrav. Beløbet på 106.000 kr. blev derfor fastholdt som skattepligtig indkomst. Ligeledes fandt Retten, at klageren ikke havde godtgjort, at ATM-indsætningerne på 75.300 kr. stammede fra allerede beskattede kontante midler.
Skattestyrelsen havde skønnet overskud af erhvervsmæssig udlejning af to ejendomme ([adresse2] og [adresse3]) til 267.390 kr.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de 106.000 kr. var skattefrie lån, og dette beløb beskattes derfor som anden personlig indkomst. Endvidere blev det ikke godtgjort, at kontantindsætninger stammede fra klagerens private, beskattede midler.
For klagepunktet vedrørende værelsesudlejning af selskabets ejendom ([adresse1]), nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til 0 kr., da selskabet var rette indkomstmodtager.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende de resterende klagepunkter:
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Landsskatterettens afgørelse | Bemærkninger |
|---|
| Skattepligt af værelsesudlejning fra [adresse1] | 299.657 kr. (Kapitalindkomst) | 0 kr. | Selskabet var rette indkomstmodtager |
| Skattepligtig af anden personlig indkomst (Lån) | 0 kr. | 106.000 kr. | Låneforhold ikke dokumenteret |
| Skattepligtig af indsætninger (Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2) | 0 kr. | Hjemvises | Spørgsmål om maskeret udlodning af 574.449 kr. skal behandles fornyet i lyset af nyt materiale om mellemregning. |
| Overskud af udlejning af [adresse2] og [adresse3] | 267.390 kr. (Personlig indkomst) | Den talmæssige opgørelse hjemvises | Skøn over udlejning af [adresse2] stadfæstes materielt. For [adresse3] skærpes forhøjelsen til 178.292 kr. med henvisning til en kombination af Ligningslovens § 15 P (langtidsudlejning) og Ligningslovens § 15 Q (korttidsudlejning). |
Vedrørende ejendommen [adresse2] i [by2], som klageren hævdede havde stået tom i ni måneder, fandt Landsskatteretten, at den fremlagte erklæring fra den tilmeldte lejer, samt udgiftsposter vedrørende forbrug, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede, at ejendommen havde stået tom. Skattestyrelsens skøn på 177.600 kr. i lejeindtægt blev derfor materielt stadfæstet.
For ejendommen [adresse3] i [by3] blev klagerens egen opgørelse af lejeindtægten (178.292 kr.) lagt til grund. Retten konstaterede, at lejeindtægterne på denne ejendom skulle behandles differentieret:
Hele opgørelsen af overskud af udlejning for begge ejendomme blev hjemvist til Skattestyrelsen for en fornyet talmæssig vurdering under hensyntagen til de korrekte opgørelsesmetoder.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers beskatning af bankindsætninger for indkomstårene 2013 og 2014, som SKAT havde anset for at være yderligere løn, overskud af personlig virksomhed og maskeret udbytte fra et selskab, hvor klageren var stifter, direktør og hovedanpartshaver.
Klageren var stifter, direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som blev opløst efter konkurs den 25. marts 2015. Klageren drev også en personlig virksomhed, [virksomhed2], som ifølge klageren ikke havde aktivitet i 2013 og 2014. SKAT gennemgik klagerens bankkonti og identificerede en række indsætninger, som de klassificerede som skattepligtig indkomst.
For indkomståret 2013 anså SKAT indsætninger på 103.785 kr. som skattepligtig løn fra [virksomhed1] ApS og 18.880 kr. som maskeret udbytte. For indkomståret 2014 skønnede SKAT et overskud af virksomhed på 119.471 kr. baseret på bankindsætninger og anså yderligere 50.765 kr. som maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS.
[virksomhed1] ApS' årsrapport for 2013 viste, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet på henholdsvis 127.693 kr. pr. 30. juni 2012 og 325.106 kr. pr. 30. juni 2013.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst og aktieindkomst. Begrundelsen var, at klageren ikke havde medregnet den samlede lønindkomst fra [virksomhed1] ApS, og at en række bankindsætninger udgjorde skattepligtig omsætning i den personlige virksomhed [virksomhed2] eller maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 for skattepligtig indkomst og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a for fradrag af driftsomkostninger. For udbytte henviste SKAT til Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Klagerens repræsentant påstod, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes til 0 kr. Hovedargumentet var, at klageren havde et betydeligt tilgodehavende i [virksomhed1] ApS, og at de omstridte hævninger og indsætninger var tilbagebetalinger af lån eller posteringer på en lovlig mellemregningskonto. Repræsentanten anførte, at selskabet først blev opløst i 2015, ikke 2014, og at kurator i konkursboet ikke havde stillet krav om tilbagebetaling af hævningerne, hvilket indikerede deres lovlighed. Desuden fastholdt klageren, at der ikke havde været aktivitet i den personlige virksomhed [virksomhed2] i de pågældende indkomstår, og at SKATs skøn over omsætning og avance var for højt og udokumenteret.
Sagen omhandler en hovedaktionærs skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011, hvor SKAT havde foretaget en række forhø...
Læs mereSagen omhandlede en klager, der modtog førtidspension, og hvis bankkonti i indkomstårene 2012 og 2013 viste betydelige u...
