Princippet ne bis in idem: Omfatter endelig dom om betinget anbringelse på institution for psykisk syge lovovertrædere

Anklagemyndigheden og de civile parter i Grækenland bestred AB’s påstand, idet de anførte, at den østrigske afgørelse ikke indeholdt en domfældelse, men alene en terapeutisk foranstaltning, og derfor ikke udløste beskyttelsen mod dobbeltstraf.

Domstolen (Ottende Afdeling) traf afgørelse ved begrundet kendelse i henhold til artikel 99 i procesreglementet, da svaret klart kunne udledes af fast retspraksis. Domstolen konkluderede, at ne bis in idem-princippet er til hinder for, at Grækenland indleder ny strafforfølgning mod AB.

Domstolens ræsonnement om bis-betingelsen

Domstolen fastslog, at betingelsen "bis" (at der foreligger en endelig stillingtagen til de faktiske omstændigheder) var opfyldt, idet den østrigske dom var endelig og blev afsagt efter en realitetsbedømmelse af sagen. Dommen indeholdt en konstatering af, at AB havde begået de faktiske handlinger (arson), og indebar en vurdering af hendes strafferetlige ansvar, uanset at resultatet var en beskyttelsesforanstaltning snarere end en straf.

Schengenkonventionens artikel 54 finder anvendelse på enhver situation, hvor der er afsagt "endelig dom" over for en person.

Ræsonnement om fuldbyrdelsesbetingelsen

Domstolen fandt det ikke nødvendigt at afgøre, om anbringelsen på institution udgjorde en "domfældelse" ledsaget af en "sanktion" i traditionel forstand. I stedet fokuserede den på fuldbyrdelsesbetingelsen i Schengenkonventionens artikel 54 (sanktionen skal være fuldbyrdet eller ved at blive fuldbyrdet):

• Domstolen har tidligere fastslået, at en betinget straf anses for at være "ved at blive fuldbyrdet" under prøvetiden.
• Eftersom AB overholdt betingelserne for den udsatte anbringelsesforanstaltning (lægelig behandling), blev denne foranstaltning enten anset for at være "ved at blive fuldbyrdet" (under prøvetiden) eller "fuldbyrdet" (hvis prøvetiden var afsluttet uden overtrædelser).

Samlet set forhindrer Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt med chartrets artikel 50, den græske strafforfølgning, idet de samme faktiske omstændigheder allerede har været genstand for en endelig retslig stillingtagen i Østrig, og de dertilhørende foranstaltninger er i gang eller fuldbyrdet.

Tvang i psykiatrien

I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling eller udsættes for tvang under deres indlæggelse.

Information og statistiske data om anvendelsen af tvang i det psykiatriske sundhedsvæsen er flyttet til Sundhedsdatabank.dk.

Det centrale spørgsmål er, om den belgiske »non-lieu« kendelse, der kan genoptages ved fremkomst af nye beviser, udgør en »endelig dom« i henhold til artikel 54 i Schengenkonventionen, således at M ikke kan retsforfølges for de samme handlinger i Italien.

Anklagemyndigheden i Italien argumenterede for, at kendelsen ikke var endelig, da sagen kunne genoptages i Belgien ved nye beviser. M påberåbte sig princippet om ne bis in idem og den belgiske Cour de cassations dom.