Afvist klage over Politikens manglende forelæggelse af udtalelser efter ærekrænkelsessag.

Sagen omhandler en klage fra en journalist over to artikler bragt i Politiken i januar 2025. Artiklerne dækkede en nylig afgjort injuriesag i Københavns Byret, hvor journalisten havde vundet over en debattør, der var blevet dømt for ærekrænkende udtalelser på sociale medier.

Indholdet i de påklagede artikler

Den første artikel fokuserede på den dømte debattørs reaktion på dommen. Her gav debattøren udtryk for, at hun var rystet på ytringsfrihedens vegne og betragtede dommen som en voldsom indskrænkning af de demokratiske rammer. Hun argumenterede for, at man burde kunne kritisere journalistisk formidling uden strafferetlige konsekvenser.

Den anden artikel indeholdt et interview med en professor i medieret, som analyserede dommens præmisser. Professoren udtalte blandt andet:

• At dommen efter hans opfattelse var "for stram"
• At visse af rettens vurderinger af journalistisk arbejde som værende uden samfundsmæssig interesse var fejlagtige
• At en række af de dømte udtalelser burde betragtes som værende inden for rammerne af lovlige værdidomme

Klagerens synspunkter og argumentation

Journalisten anførte i sin klage, at god presseskik var tilsidesat, da han ikke var blevet forelagt udtalelserne fra hverken debattøren eller professoren. Han mente, at han eller hans advokat burde have haft mulighed for genmæle, især da sagen var anket til landsretten. Han påpegede, at professoren byggede sin kritik på en misforståelse af dommen, som advokaten kunne have opklaret, hvis de var blevet hørt.

Politikens forsvar

Politiken afviste, at der var tale om brud på god presseskik. Mediet argumenterede for, at journalisten ikke blev udsat for ny kritik, der krævede forelæggelse, da han fremstod som den vindende part i retssagen. Politiken fremhævede desuden, at journalistens synspunkter og citater fra sociale medier allerede var inkluderet i artiklerne for at sikre balance.

Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde tilsidesat god presseskik og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på flere centrale forhold vedrørende redaktørens redigeringsret og reglerne om forelæggelse.

Rettens vurdering af de to artikler

Artikel	Pressenævnets vurdering