Godkendelse af istandsættelseskrav ved fraflytning og fastholdelse af aftalt huslejestigning, men afvisning af gebyr for fraflytningssyn

Sagen omhandlede to hovedtvister mellem lejer og udlejer i forbindelse med lejers fraflytning: omfanget af udlejers istandsættelseskrav og gyldigheden af en aftalt huslejestigning.

Tvist om istandsættelseskrav og fraflytningsgebyr

Udlejer fremsatte et krav om betaling for istandsættelse af lejemålet efter fraflytning. Udlejer argumenterede for, at de formelle krav i Lejeloven var overholdt, idet der var afholdt både indflytningssyn og fraflytningssyn. Udlejers krav inkluderede de faktiske istandsættelsesomkostninger samt et særskilt gebyr på 500 kr. for afholdelse af fraflytningssynet, hvilket var aftalt i lejekontrakten.

Gyldigheden af aftalt huslejestigning

Derudover skulle Huslejenævnet vurdere, om en aftale om fremtidige huslejestigninger, som var indgået mellem parterne i lejekontraktens § 11, kunne fastholdes. Udlejer gjorde gældende, at denne aftale var bindende og lovlig i henhold til Lejeloven § 53, stk. 2 jf. Lejeloven § 55.

Huslejenævnet traf en delt afgørelse, hvor udlejers krav om istandsættelse og den aftalte huslejestigning blev godkendt, men kravet om gebyr for fraflytningssyn blev afvist.

Godkendelse af istandsættelseskrav

Huslejenævnet godkendte udlejers istandsættelseskrav, da nævnet vurderede, at udlejer havde overholdt de formelle krav i Lejeloven i forbindelse med lejers fraflytning, herunder afholdelse af syn. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte eller nedsætte de enkelte poster i udlejers opgørelse.

Afvisning af gebyr for fraflytningssyn

Kravet om et gebyr på 500 kr. for fraflytningssynet blev afvist. Nævnet lagde vægt på, at udlejer efter retspraksis ikke har hjemmel til at opkræve et sådant gebyr, selvom det måtte være aftalt i lejekontrakten. Denne afgørelse blev truffet med henvisning til retspraksis om ulovlig dusør (f.eks. UFR 2003.2066H) og Lejeloven § 6.

Fastholdelse af aftalt huslejestigning

Huslejenævnet konstaterede, at udlejer kunne henholde sig til den aftale om fremtidige huslejestigninger, som var indgået i lejekontraktens § 11. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte denne aftale. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lejeloven § 53, stk. 2 jf. Lejeloven § 55.