Pressenævnet afviser sletning af gamle brevkasseartikler om seksualitet

Sagen drejer sig om en tidligere sexolog og parterapeut, der har anmodet Århus Stiftstidende om at slette i alt 24 artikler publiceret på stiften.dk i perioden maj til december 2011. Artiklerne udgør en brevkasse, hvor klageren som redaktør besvarede spørgsmål fra læsere om emner som manglende sexlyst, utroskab, præstationsangst og parforholdsproblemer.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klageren var i 2010-2011 tilknyttet mediet som ulønnet brevkasseredaktør. Hun lukkede sin virksomhed inden for sexologi i 2013 og arbejder i dag i en anden branche, specifikt på en danseskole. Hun har anført følgende grunde for sletning:

• Søgemaskine-eksponering: Artiklerne dukker op ved Google-søgninger på hendes navn eller danseskolens navn, hvilket hun finder uheldigt i sit nuværende arbejde med børn og forældre.
• Retten til at blive glemt: Klageren har påberåbt sig princippet om at blive glemt i henhold til databeskyttelsesreglerne.
• Arbejdets karakter: Hun fremhæver, at opgaven var ulønnet, og at hun ikke var uddannet journalist.

Mediets afvisning

Århus Stiftstidende afviste anmodningen med den begrundelse, at der er tale om journalistisk indhold, som er undtaget fra visse databeskyttelsesregler. Mediet argumenterede for, at indholdet ikke indeholder følsomme eller private oplysninger om klageren selv, men derimod udgør hendes professionelle rådgivning til andre, som fortsat er tilgængelig i de digitale arkiver efter aftale.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Århus Stiftstidendes afvisning af at slette eller afindeksere de pågældende artikler. Nævnet traf afgørelsen med henvisning til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende punkter:

• Karakteren af oplysningerne: Reglerne om sletning (punkt D.1 i de presseetiske retningslinjer) anvendes primært, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person. I dette tilfælde vedrører artiklerne klagerens professionelle rådgivning og ikke hendes private forhold.
• Kilde til oplysningerne: Oplysningerne i artiklerne stammer fra klageren selv i hendes daværende virke som fagperson.
• Almen interesse: Nævnet vurderede, at brevkassesvarene fortsat har almen interesse, uanset at klageren har skiftet erhverv og ikke længere fungerer som sexolog.