Pressenævnet afviser anmodning om sletning af 13 år gamle brevkasseartikler om sex og samliv

Sagen omhandler en kvindelig klager, der i 2011 fungerede som ulønnet brevkasseredaktør for Midtjyske Medier, herunder Folkebladet Lemvig. I denne periode besvarede hun i alt 21 spørgsmål fra læsere om emner som seksualitet, parforhold, utroskab og kropslige problemstillinger. Artiklerne blev publiceret på mediets hjemmeside med klagerens fulde navn.

Baggrund og ændrede livsomstændigheder

Klageren indstillede sit virke som sexolog og parterapeut i 2013 og har i dag en helt anden professionel beskæftigelse på sin datters danseskole. Hun rettede i maj 2024 henvendelse til Folkebladet Lemvig med et ønske om at få slettet de gamle artikler. Hendes primære argumenter var:

• At artiklerne dukker op ved søgninger på hendes eller danseskolens navn, hvilket hun finder uheldigt i hendes nuværende arbejde med børn og forældre.
• At hun støtter sig til "retten til at blive glemt" i henhold til databeskyttelsesreglerne (GDPR).
• At hun var ulønnet, og at de gamle råd ikke længere har relevans eller gavn for læserne efter så mange år.

Mediets argumentation for afvisning

Folkebladet Lemvig afviste anmodningen om sletning. Mediet anførte, at klageren indgik en klar aftale om levering af indholdet til digital publicering og arkivering. Avisen argumenterede for, at der er tale om journalistisk arbejde, som er undtaget visse databeskyttelsesregler, og at artiklerne ikke indeholder private eller følsomme oplysninger om klageren, men derimod udgør hendes professionelle bidrag som ekspert. Mediet fastholdt, at det journalistiske arkiv har værdi, uanset om bidragsyderen senere skifter karriere.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Folkebladet Lemvig for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering af artiklerne. Nævnet præciserede indledningsvis, at spørgsmål om databeskyttelseslovgivningen sorterer under Datatilsynet og domstolene, mens nævnet alene vurderer sagen i forhold til Medieansvarsloven § 34 og god presseskik.

Vurdering af oplysningernes karakter

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Ikke særligt belastende: Muligheden for at kræve afpublicering eller anonymisering efter de presseetiske regler (punkt D.1) bør som udgangspunkt kun anvendes, hvis oplysningerne er særligt belastende for den omtalte person.
• Professionelt virke: Oplysningerne i artiklerne stammer fra klageren selv i hendes daværende professionelle egenskab som brevkasseredaktør. De vedrører altså hendes erhvervsmæssige virke og ikke hendes privatliv.