Nægtet momsfradrag for udgifter til fiktive og udokumenterede underleverandører

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 562.647 kr. for perioden 2020-2021. Skattestyrelsen havde under en kontrol konstateret, at selskabet havde afholdt udgifter til en række underleverandører, som enten blev anset for at være fiktive eller hvor dokumentationen for ydelserne var mangelfuld.

Skattestyrelsens undersøgelser

Skattestyrelsen opdelte underleverandørerne i to grupper:

1. Fiktive underleverandører: En gruppe på ti underleverandører blev anset for at være fiktive. Undersøgelser viste en række usædvanlige forhold, herunder:
   • Manglende eller få registrerede ansatte på trods af fakturering for mandskabsudleje.
   • Manglende indberetning af moms og A-skat.
   • Betalinger til bankkonti, der ikke tilhørte underleverandørerne.
   • Midler blev ofte hurtigt overført til udlandet.
   • Flere af underleverandørerne var involveret i sager om hvidvask og organiseret momssvindel (kædesvig).
   • De fleste af underleverandørerne var efterfølgende gået konkurs, tvangsopløst eller ophørt.
   • Fakturaerne var ofte mangelfulde og uspecificerede, typisk med teksten "Mandskabsudlejning til diverse opgaver".
2. Øvrige underleverandører: For en anden gruppe på fem underleverandører havde selskabet slet ikke fremlagt fakturaer eller anden form for dokumentation for de bogførte udgifter.

Parternes argumenter

Skattestyrelsen anførte, at betingelserne for momsfradrag i Momsloven § 37 ikke var opfyldt. For den ene gruppe manglede der fundamental dokumentation. For den anden gruppe var der tale om fiktive fakturaer, hvor der reelt ikke var leveret en momspligtig ydelse. Skattestyrelsen henviste til, at de mange usædvanlige omstændigheder medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet, som ikke var løftet.

Selskabet argumenterede for, at det havde handlet i god tro. Selskabet påstod, at det ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold, såsom deres skatteindberetninger, antal ansatte eller bankforhold. Selskabets fokus var på at få udført arbejdet og betale de modtagne fakturaer. Selskabet mente, at Skattestyrelsen ikke havde bevist, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var led i momssvig.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede selskabet fradrag for købsmomsen.

Retsgrundlag