Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Italien, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Arabadjiev
Sagen angår en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano, Italien, i forbindelse med en kollektiv retssag anlagt af tusindvis af borgere i Taranto mod Ilva SpA, ejeren af et af Europas største jern- og stålværker. Borgernes søgsmål omhandler den alvorlige og vedvarende forurening, der stammer fra Ilva-værket, og de deraf følgende skader på menneskers sundhed og miljøet i Taranto-området, som er klassificeret som et område af national interesse på grund af kontamineringen.
Ilva-værket har siden 2012 været omfattet af en særlig national kriseordning, der har klassificeret det som et industrianlæg af 'national strategisk interesse'. Denne særordning har tilladt de italienske myndigheder gentagne gange at udsætte fristerne for virksomhedens implementering af nødvendige miljø- og sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger, fastsat i den Integrerede Miljøgodkendelse (IMVG). De oprindelige frister er blevet udsat med op til 11 år, på trods af gentagne rapporter fra sundhedsmyndighederne, der påviste uacceptabel risiko og årsagssammenhæng mellem værkets emissioner (herunder PM10- og SO2-partikler) og højere dødelighed samt sygdomme i lokalområdet.
Den forelæggende ret rejste spørgsmål om, hvorvidt EU-retten, navnlig direktiv 2010/75/EU (IED-direktivet) sammenholdt med artikel 191 TEUF og Chartret, tillader en national ordning, der:
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at direktiv 2010/75/EU er til hinder for den italienske særordning, og at beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed er tæt forbundne bestanddele af Unionens miljøpolitik. Domstolen understregede, at en national lovgivning ikke kan prioritere økonomiske interesser (beskæftigelse og produktion) i et sådant omfang, at den tilsidesætter kravet om effektiv beskyttelse mod alvorlig sundhedsfare.
| Spørgsmål (Tema) | Domstolens afgørelse |
|---|
| Retligt grundlag (Art.) |
|---|
| Integration af sundhedsvurdering i IMVG | Skal indgå som en integrerende og forudgående betingelse i procedurerne for udstedelse og revurdering af driftsgodkendelsen. | IED Dir. (Art. 3, 11, 23), Art. 191 TEUF, Chartret Art. 35 & 37 |
| Omfang af skadelige stoffer | Kompetente myndigheder skal tage højde for samtlige udledte stoffer, som videnskabeligt er anerkendt som skadelige, herunder dem, der ikke er vurderet i den oprindelige godkendelse. | IED Dir. (Art. 14, stk. 1, litra a)) |
| Udsættelse af tilpasningsfrister | Gentagne forlængelser, der varer op til 11 år trods alvorlig fare, er i strid med direktivet. Ved umiddelbar fare for sundheden skal driften indstilles. | IED Dir. (Art. 8, stk. 2) |
Domstolen præciserede, at i henhold til artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2010/75/EU er der et ufravigeligt krav om øjeblikkelig handling, hvis manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene fører til umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang umiddelbart truer med at påvirke miljøet negativt.
Hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang umiddelbart truer med at påvirke miljøet negativt, indstilles driften af anlægget, […] indtil vilkårene atter overholdes […].
Den nationale lovgivning, der tillader langvarige udsættelser af miljøforbedringer i en situation, hvor der er påvist alvorlig og betydelig fare for miljøet og menneskers sundhed, er derfor uforenelig med IED-direktivet.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Italien for manglende overholdelse af grænseværdierne for PM10-partikler i luften, fastsat i direktiv 1999/30/EF. Kommissionen mente, at Italien i flere år havde overskredet disse grænseværdier i adskillige zoner og byområder.
Parter:
Baggrund: Kommissionen baserede sin sag på rapporter fra Italien, der viste overskridelser af PM10-grænseværdierne i årene 2005-2007. Italien anførte, at overholdelse var umulig på grund af kompleksiteten i PM10-dannelsen, meteorologiske forhold og manglende teknisk viden.
Energistyrelsen har givet grønt lys til, at Samsø Havvindmøllepark kan fortsætte produktionen frem til 2037. Det er første gang, at en eksisterende havvindmøllepark i Danmark får forlænget sin elproduktionstilladelse.
Europa-Kommissionen har sendt et udkast til forenklede standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) i høring med svarfrist i efteråret 2025.
Italiens argumenter:
Domstolen fandt, at Italien havde tilsidesat sine forpligtelser i årene 2006 og 2007, men afviste Kommissionens påstande vedrørende 2005 og perioden efter 2007 på grund af manglende præcision i stævningen.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af bila...
Læs mereSagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Bulgariens øverste forvaltningsdomstol (Varhoven administrativen sad) vedrø...
Læs mere