Navngivning af kilde i artikel om afslag på anonymisering var i overensstemmelse med god presseskik

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.

Klagerens argumenter

I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:

• Oplysningerne er over 10 år gamle og ikke længere væsentlige for offentligheden.
• Artiklen benytter misvisende begreber som "bod", hvilket giver indtryk af en straf fremfor et civilt erstatningsansvar.
• Der blev henvist til EU-domstolens praksis om "retten til at blive glemt" og de kortere tidsfrister for offentliggørelse af disciplinære bøder i Advokatnævnet.
• Eksistensen af artiklen påvirkede klagerens børn og hans privatliv.

Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.