Pressenævnet afviser klage over Ekstra Bladets dækning af omfattende svindelsag og selvmord

Sagen omhandler en klage fra en enke over to artikler bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk i marts 2015. Artiklerne beskrev en sag om forsøg på svindel for 225 millioner kroner i en bank, hvor en it-medarbejder var mistænkt for at have forsøgt at overføre beløbet til et skuffeselskab i et skattely.

Ifølge artiklerne havde den mistænkte benyttet en kendt storsvindlers navn som modtager af pengene. Da politiet mødte op for at ransage it-medarbejderens lejlighed efter en anholdelse på arbejdspladsen, tog sagen en tragisk drejning, da den 30-årige mand valgte at springe ud fra sin altan på sjette sal og afgik ved døden.

Klagerens hovedpunkter

Klageren, der er den afdødes ægtefælle, rejste kritik af tre forhold:

• Identificering: Hun mente, at hendes mand var fuldt identificerbar for personer i hans omgangskreds, da avisen bragte oplysninger om hans arbejdsplads, bopælsadresse og et sløret profilbillede fra Facebook.
• Skyldsspørgsmål: Klageren anført, at artiklerne fremstillede hendes mand som skyldig i svindlen, selvom politiets efterforskning ikke var afsluttet, og han aldrig havde erkendt sig skyldig.
• Faktuelle fejl: Det blev påpeget, at manden var 29 år og ikke 30 år på tidspunktet for hans død.

Mediehusets argumentation

Ekstra Bladet anførte over for Pressenævnet, at de havde iagttaget de nødvendige hensyn. De påpegede, at mandens navn aldrig blev nævnt, og at oplysningerne om hans alder stammede fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Desuden mente avisen, at de løbende havde brugt forbehold som "sigtet", "mistænkt" og "teori", hvilket efter deres opfattelse betød, at de ikke havde taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet i forbindelse med dækningen af sagen.

Vurdering af identifikation og offentlig interesse

Nævnet lagde vægt på, at den alvorlige kriminalitet vedrørende bankens midler havde væsentlig almen interesse. Selvom personer med forhåndskendskab til den afdøde kunne identificere ham ud fra detaljerne om arbejdsplads og adresse, vurderede nævnet, at oplysningerne ikke var så specifikke, at den brede offentlighed kunne identificere ham. Dette var i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer, som er forankret i Medieansvarsloven § 34.

Skyldsspørgsmål og faktuelle fejl

Vedrørende spørgsmålet om skyld vurderede Pressenævnet, at artiklerne tilstrækkeligt tydeligt angav, at manden alene var sigtet, og at efterforskningen stadig var i gang. Nævnet fandt derfor ikke, at Ekstra Bladet havde foregrebet en retslig afgørelse.