Search for a command to run...
Dato
25. marts 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230923725
Dokument
Relaterede love
En tidligere e-sportsudøver har indbragt en klage over portalen HLTV.org, efter at mediet afviste at slette hans navn og et portrætfoto fra en spillerprofil på hjemmesiden. HLTV.org fungerer som en database for e-sporten Counter-Strike (CS:GO) og er anmeldt som en offentlig informationsdatabase.
Klagerens profil på siden indeholder hans rigtige navn, nationalitet, spillernavn samt et foto, hvor han bærer et headset. Profilen viser desuden historiske statistikker og resultater fra turneringer, som klageren har deltaget i. Klageren har anmodet om sletning med henvisning til, at han har trukket sit samtykke tilbage, og har i den forbindelse påberåbt sig databeskyttelsesretlige regler om retten til at blive glemt.
HLTV.org har fastholdt retten til at opbevare oplysningerne under henvisning til deres status som et massemedie. De har anført følgende punkter:
Klagen er indgivet med henvisning til Lov om massemediers informationsdatabaser § 8. Spørgsmålet er her, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de strider mod god presseskik, eller om de vedrører rent private forhold, der efter en vis årrække skal fjernes fra databasen.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette spillerprofilen eller billedet.
Nævnet har vurderet sagen ud fra bestemmelserne i Lov om massemediers informationsdatabaser § 8. Vurderingen er opsummeret i nedenstående tabel:
| Kriterium | Nævnets vurdering |
|---|
| Konklusion |
|---|
| God presseskik (§ 8, stk. 2) | Navn og portrætfoto betragtes ikke som følsomme eller private oplysninger i denne sammenhæng. | Ingen overtrædelse |
| Rent private forhold (§ 8, stk. 3) | Oplysningerne vedrører klagerens professionelle virke i offentlige turneringer, ikke hans privatliv. | Ingen slettepligt |
Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om navn og nationalitet samt et almindeligt portrætfoto fra en sportsturnering ikke falder ind under kategorien for rent private forhold såsom helbred, religion eller strafbare forhold. Da der ikke var tale om følsomme oplysninger, fandt den særlige 3-års sletteregel ikke anvendelse.
Det blev desuden præciseret, at det i forhold til denne lov er uden betydning, om klageren har trukket et samtykke tilbage. Pressenævnet afviste derfor at give klageren medhold i medfør af Lov om massemediers informationsdatabaser § 12, da der hverken forelå overtrædelse af god presseskik eller ulovlig opbevaring af private data. Spørgsmål om brud på databeskyttelsesforordningen (GDPR) faldt uden for nævnets kompetence.

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
En sag om balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og mediernes historiske arkivforpligtelse blev rejst, da en tidligere politisk aktiv person ønskede et læserbrev fjernet fra nordjyske.dk. Læserbrevet med titlen ”Kun til højre?” blev bragt i august 2011 og indeholdt politiske betragtninger om ekstremisme og terror i kølvandet på tragedien i Norge.
Klageren var på tidspunktet for offentliggørelsen suppleant for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i Nordjylland. I læserbrevet argumenterede han for, at man burde øge indsatsen mod alle former for ekstremisme, uanset om der var tale om højre- eller venstreorienterede kræfter. Han rettede i den forbindelse kritik mod navngivne partier og enkeltpersoner på venstrefløjen for deres håndtering af debatten om terror og politisk vold.
Klageren har efterfølgende anmodet om at få læserbrevet afpubliceret, afindekseret eller anonymiseret med følgende begrundelser:
Nordjyske Medier har afvist anmodningen og fastholdt, at læserbrevet skal forblive tilgængeligt. Mediet argumenterer for, at indlægget udgør en del af en vigtig samfundsdebat om en markant historisk begivenhed. Ifølge mediet ville en sletning udgøre en form for historieforfalskning, da læserbrevet dokumenterer debatten, som den udfoldede sig i samtiden. Mediet har desuden påpeget, at klageren selv valgte at ytre sig i den offentlige debat, og at materialet var faktuelt korrekt på publiceringstidspunktet.

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mere
Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikt...