Dom om handelsagentstatus, opsigelsesvarsel og godtgørelse efter ophør af samarbejde om leverancer til Forsvaret

Sagen omhandlede en kommerciel tvist mellem den danske sagsøger, Nordic Textile Agency ApS (køber), og den tyske sagsøgte, APART Fashion GmbH (sælger), vedrørende levering af et stort parti specialfremstillede tekstiler til brug i en tøjkollektion. Sagsøger gjorde gældende, at tekstilerne led af væsentlige mangler, herunder fejlfarvninger og ujævn vævning, hvilket gjorde dem uegnede til det tilsigtede formål. Sagsøger krævede købet ophævet samt erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger forbundet med omarbejdning af det allerede påbegyndte produktionsarbejde.

Sagsøgers Argumenter og Krav

Sagsøgeren hævdede, at:

• Tekstilerne klart afveg fra den aftalte standard, hvilket udgjorde en væsentlig mangel jf. Købeloven § 43, stk. 1.
• De havde foretaget reklamation "uden ugrundet ophold", idet de sendte en detaljeret mangelmeddelelse 10 dage efter modtagelsen af varerne, hvilket var rimeligt givet varepartiets størrelse og nødvendigheden af grundig kvalitetskontrol.
• Mangelens væsentlighed berettigede ophævelse af købet og erstatning for det betydelige driftstab.

Sagsøgtes Argumenter og Påstande

Sagsøgte krævede frifindelse og argumenterede for, at:

• De påståede mangler enten var ubetydelige eller skyldtes sagsøgerens egen ukorrekte håndtering af tekstilerne under forarbejdning.
• Sagsøgeren havde ikke reklameret rettidigt. Sagsøgte fastholdt, at i handelskøb skal reklamation ske straks, og 10 dage var for lang tid, hvilket medførte, at sagsøger mistede retten til at påberåbe sig manglen, jf. Købeloven § 52.
• Eventuelle mangler kunne udbedres, og sagsøgeren havde uberettiget afvist et tilbud om afhjælpning.

"Retten måtte vurdere, hvorvidt en reklamationsfrist på 10 dage for et omfattende handelskøb af råmaterialer faldt inden for rammerne af 'uden ugrundet ophold' i henhold til dansk køberetlig praksis for handelskøb."

Retten indhentede syns- og skønserklæring vedrørende tekstilernes kvalitet, som bekræftede eksistensen af visse farveafvigelser, men anførte, at de ujævne vævninger var let konstaterbare ved varemodtagelsen. Konflikten centrerede sig dermed om, hvilke mangler der blev reklameret rettidigt over, og om de berettigede ophævelse.