Search for a command to run...
Dato
24. februar 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Litauen, Polen
Dommer
Europa-Kommissionen, Polen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Domstolen (Store Afdeling) afgjorde forenede præjudicielle sager vedrørende fortolkningen af princippet om dommeres uafhængighed (artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU) i lyset af nationale foranstaltninger, der fastfryser eller nedsætter dommerlønninger som led i budgetbegrænsninger. Sagerne involverede henholdsvis Polen (C-146/23) og Litauen (C-374/23), hvor dommere anfægtede ændringer i deres lønvilkår.
Sagen fra Polen (C-146/23) vedrørte dommer XL's påstand om, at de polske finanslove for 2022 og 2023 var i strid med forfatningsmæssige garantier, da de fravigede den objektive mekanisme i Lov om de almindelige domstoles organisation, der normalt baserer dommerlønnen på den gennemsnitlige løn i det foregående år. Denne fravigelse medførte en "fastfrysning" af lønreguleringen, som ifølge sagsøgerne var varig og udgjorde et indgreb i retsvæsenets uafhængighed.
Sagen fra Litauen (C-374/23) rejste spørgsmålet om, hvorvidt den nationale ordning for dommerlønninger, der i høj grad afhænger af den lovgivende og udøvende magts politiske vilje, er forenelig med EU-retten, især i lyset af et reelt fald i reallønnen og forskellen i forhold til vederlaget for andre juridiske erhverv. Dommerne SR og RB søgte erstatning for tabt løn.
Domstolen fastslog, at selvom organiseringen af retsvæsenet, herunder fastsættelse af løn, henhører under medlemsstaternes kompetence, skal de overholde EU-rettens krav om dommeruafhængighed. Uafhængigheden sikres kun, hvis dommerne modtager en løn, hvis niveau er passende i forhold til deres hvervs betydning, hvilket fungerer som en garanti mod indgreb udefra.
De forelæggende retter bad Domstolen afklare, om princippet om dommeres uafhængighed er til hinder for nationale bestemmelser, der enten giver den lovgivende/udøvende magt et skøn over lønfastsættelsen, eller som fraviger etablerede objektive lønmodeller, hvilket resulterer i en de facto nedsættelse eller fastfrysning af dommerlønnen. Domstolen behandlede spørgsmålene samlet og fokuserede på de acceptable betingelser for både generel fastsættelse og midlertidige fravigelser:
| Aspekt | Krav i henhold til dommeruafhængighedsprincippet | Anvendelse i sagerne |
|---|
| Lønfastsættelse (Generel) | Skal være lovfæstet, objektiv, forudsigelig, stabil og gennemsigtig; skal sikre et passende lønniveau. | I Litauen syntes mekanismen (med forbehold for national prøvelse) at opfylde disse krav, da lønnen var over gennemsnittet. |
| Fravigelse/Fastfrysning (Midlertidig) | Skal være ekstraordinær, midlertidig og proportional; skal være begrundet i almen interesse (f.eks. alvorlig økonomisk krise); må ikke specifikt rette sig mod dommere (undtagen i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde). | I Polen (C-146/23) forekom fastfrysningen at være midlertidig og begrundet i en bredere økonomisk kontekst (pandemi, krig i Ukraine), og lønniveauet var fortsat passende (over tre gange gennemsnitslønnen). |
Domstolen konkluderer, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, ikke er til hinder for, at den lovgivende og udøvende magt i en medlemsstat fastsætter eller midlertidigt fraviger dommeres løn, forudsat at en række strenge betingelser relateret til dommernes uafhængighed og retsstatsprincippet er opfyldt.
1. Generel fastsættelse af dommerløn (Art. 19 TEU)
Dommeres løn skal fastsættes på en måde, der:
2. Midlertidig fravigelse, fastfrysning eller nedsættelse af dommerløn
En fravigelsesforanstaltning (som f.eks. fastfrysningen i Polen) er tilladt, hvis den ikke er udtryk for vilkårlig beføjelsesudøvelse, men derimod:
Afgørelsen cementerer Domstolens retspraksis vedrørende uafhængighedskravet for nationale domstole, der fortolker og anvender EU-retten (Art. 19, stk. 1, andet afsnit, TEU).
Domstolen fastslår, at mens medlemsstaterne har skønsbeføjelse i budgetspørgsmål, skal finanspolitiske indgreb i dommerlønninger overholde proportionalitetsprincippet. Dette princip sikrer, at foranstaltninger, der fraviger de normale objektive lønmodeller:
Domstolen understreger vigtigheden af, at indgreb ikke specifikt retter sig mod dommere – hvis de gør det, skal det være behørigt begrundet i ekstraordinære omstændigheder, og de skal indgå i en bredere finanspolitisk pakke, der rammer andre offentlige sektorer (solidaritetsprincippet).

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mereLignende afgørelser

EU-Domstolen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Ploieşti (appeldomstolen i Ploieşti, Rumænien) vedrørende forenelighed...

EU-Domstolen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en italiensk Giudice di pace (fredsdommer), UX, mod den italienske regering. UX anlag...

EU-Domstolen
Dette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederlandene, Fi...