Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af artikel om uigennemsigtighed i nødhjælpsorganisationers samarbejder

Sagen drejer sig om en klage fra en koordinator og ngo'en [Organisation A] over en artikel bragt i Kristeligt Dagblad i april 2024. Artiklen satte fokus på private indsamlinger til Gaza og rejste spørgsmål om, hvorvidt indsamlede midler kunne ende hos utilsigtede modtagere, herunder organisationer med bånd til Hamas. Avisen undersøgte specifikt transparensen omkring [Organisation A]s samarbejdspartnere, da mediet ikke kunne verificere eksistensen af en tyrkisk organisation ved navn "Unity Relief Foundation", som på daværende tidspunkt var nævnt som samarbejdspartner på ngo'ens hjemmeside.

Klagernes hovedpunkter omhandler:

• Påstande om faktuelt forkerte oplysninger vedrørende organisationens samarbejdsrelationer.
• Kritik af mediets fremgangsmåde, herunder at [Klager] følte sig presset af korte tidsfrister og følte, at artiklens vinkling var besluttet på forhånd.
• Indsigelse mod, at avisen forsøgte at drage paralleller til den sanktionerede organisation IHH (Humanitarian Relief Foundation).

[Klager] anførte over for avisen, at der alene var tale om en undersøgende fase vedrørende den tyrkiske partner, og at det eneste reelle samarbejde var med Tamer Instituttet gennem Det Danske Hus i Palæstina. Avisen fastholdt, at det var af væsentlig offentlig interesse at belyse, om nødhjælp når frem til de rette modtagere, og henviste til, at oplysningerne i artiklen byggede på organisationens egne meldinger på sociale medier og hjemmeside.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Kristeligt Dagblad og finder, at mediet har handlet i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet lægger vægt på, at artiklens dækning af de uklare samarbejdsforhold havde tilstrækkelig støtte i de faktiske forhold, da [Organisation A] selv havde angivet den tyrkiske organisation som en partner på deres hjemmeside.

Rettens vurdering af faktuel dækning og redigeringsret

Nævnet vurderer, at det var berettiget at omtale samarbejdet som uklart, eftersom journalisten trods forespørgsler ikke kunne få verificeret partnerens eksistens. Det forhold, at [Klager] efterfølgende præciserede, at samarbejdet kun var på et undersøgende stadie, blev loyalt gengivet i artiklen. Valget af, hvilke dele af klagerens forklaringer der skulle inkluderes, falder ifølge nævnet inden for redaktørens redigeringsret.

Overholdelse af forelæggelsesfrister

I forhold til klagen over processen finder Pressenævnet, at [Klager] fik rimelig tid til at svare på mediets henvendelser. Nævnet peger på, at:

• Dialogen strakte sig over næsten 48 timer.
• Spørgsmålene var af en karakter, som en leder af en organisation burde kunne besvare uden omfattende forberedelse.