Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for mangelfuld forelæggelse i sag om vand på karton

Sagen vedrører en klage over netavisen Politiken og den trykte avis i forbindelse med en artikelserie omhandlende selskabet [Klager], som sælger kildevand i papkartoner. Artiklen med overskriften "Vand i kartoner anklaget for falsk markedsføring" fokuserede på kritik fra miljøorganisationerne Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening, der anklagede virksomheden for at vildlede forbrugerne.

Kritikken rettede sig specifikt mod virksomhedens markedsføring på sociale medier og hjemmesider, hvor der blandt andet blev anvendt budskaber som "Vi giver dig muligheden for at sige nej til plastik". Organisationerne påpegede, at kartonerne faktisk indeholder en betydelig mængde plastik og er teknisk svære at genanvende i forhold til plastikflasker i det danske pantsystem. Som led i artiklen inddrog Politiken en forskningsrapport fra DTU Miljø, der konkluderede, at kartoner har en større klimabelastning end plastikflasker.

[Klager] anførte over for Pressenævnet, at artiklen var behæftet med en række fejl. Virksomheden argumenterede for, at:

• Omtalen var ude af proportioner, da den kritiserede annonce allerede var rettet før Politikens henvendelse.
• Informationerne om genanvendelse var misvisende, da deres kartoner ikke indeholder aluminium.
• Rapporten fra DTU var forældet og ikke sammenlignelig med deres specifikke produkt.
• De ikke fik tilstrækkelig tid eller mulighed for at forholde sig til DTU-rapporten før offentliggørelsen.

Politiken fastholdt, at de havde handlet inden for deres redigeringsret og havde givet virksomheden en rimelig frist til at svare på de overordnede kritikpunkter.

Pressenævnet har udtalt kritik af Politiken for overtrædelse af god presseskik i forbindelse med mangelfuld forelæggelse.

Nævnet vurderede indledningsvist, at en stor del af artiklens indhold, herunder valg af kilder, illustrationer og vægtningen af anmeldelsen til Forbrugerombudsmanden, lå inden for Politikens redigeringsret. Nævnet fandt således ikke grundlag for at kritisere avisens generelle dækning af markedsføringskritikken eller de anvendte illustrationer.

Dog fandt nævnet, at Politiken havde fejlet i forhold til reglerne om forelæggelse i Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Kritikken baserede sig på følgende punkter:

• Manglende forelæggelse af DTU-rapporten: Da oplysningerne fra DTU-rapporten var af konkret og skadelig karakter for virksomhedens omdømme, burde [Klager] have haft mulighed for at kommentere på netop denne rapport, før den blev bragt i sammenhæng med deres egen livscyklusanalyse.