Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af artikel om politiske konflikter ved konstituering

Klageren mente endvidere, at mediet burde have udvist større kildekritik, da kilden havde en personlig interesse i at omskrive historien, samt at klagerens partifælle kun fik lov at give en meget kortfattet kommentar til de fremsatte beskyldninger.

Pressenævnet har afgjort, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet har i sin begrundelse lagt vægt på følgende juridiske og presseetiske vurderinger:

Subjektive vurderinger og gennemsigtighed

Nævnet finder, at de udtalelser og påstande, der er gengivet i artiklen, tydeligt fremstår som kildens subjektive vurdering og personlige opfattelse af forløbet. Da det klart fremgår for læseren, hvem der udtaler sig, og i hvilken politisk kontekst det sker, har mediet ikke tilsidesat god presseskik. Dette gælder både beskrivelsen af selve valgaftenen og de efterfølgende påstande om rygtedannelse.

Kildekritik og redigeringsret

I forhold til kildekritik bemærker nævnet, at redaktøren har ret til at redigere mediet og vælge, hvilke kilder og vinkler der skal belyses. Da artiklen handlede om den pågældende politikers personlige oplevelse af det politiske miljø, var det acceptabelt at bringe hendes udlægning.

Overholdelse af forelæggelsespligten

Nævnet konstaterer, at mediet har overholdt reglerne om forelæggelse ved at kontakte modpartens spidskandidat og bringe dennes kommentarer i artiklen. Pressenævnet vurderer, at:

• Længden og omfanget af den gengivne kommentar ligger inden for avisens redigeringsret.
• Det er ikke i strid med god presseskik, at avisen kun bad om en kort kommentar eller udelod visse detaljer fra klagerens fulde svar.

Afgørelsen er truffet med henvisning til Medieansvarsloven § 34 om god presseskik.

Viceborgmester klagede forgæves over Skive Folkeblads dækning af læserbrevskonflikt

Sagen udspringer af et læserbrev i Skive Folkeblad forfattet af klageren, der på daværende tidspunkt var viceborgmester ...