Høring over opdatering af vejledning til udledning af miljøfarlige stoffer: Ændring af FAQ om stofsammensætning, udlederkrav og blandingszoner

• Høringsfristen er fastsat til den 22. december 2025.
• FAQ 55 opdateres med krav om, at ansøgninger skal indeholde oplysninger om alle stoffer i renseanlæggets udledning.
• FAQ 56 præciserer, at der skal fastsættes udlederkrav for alle problematiske stoffer for at sikre, at miljøkvalitetskrav overholdes.
• FAQ 57 udgår af vejledningen, da indholdet er indarbejdet i FAQ 55 og 56.
• FAQ 64 præciserer reglerne for blandingszoner, som kan udpeges for både nationalt specifikke og EU-prioriterede stoffer.
• FAQ 71 indfører krav om brug af et specifikt Excel-ark ved indberetning af blandingszoner til Miljøstyrelsen.
• Ændringerne har til formål at operationalisere reglerne for kommuner og forsyninger.
• Der forventes ingen ændringer i opgave- eller udgiftsfordelingen mellem offentlige instanser.

Detaljeret gennemgang af ændringerne

Krav til oplysninger om stoffer (FAQ 55)

Opdateringen af FAQ 55 understreger ansøgerens pligt til at levere komplette oplysninger om udledningens sammensætning. Det fremgår af høringsudkastet:

"I § 3 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer [...] fremgår krav til ansøgning om udledning, herunder at ansøgningen skal indeholde oplysninger om udledningens stofsammensætning i koncentrationer og mængder. Derfor skal ansøgning om udledning indeholde oplysninger om alle stoffer i renseanlæggets udledning."

Ansøgeren opfordres til at inddrage generel viden, herunder Miljøstyrelsens Nøgletalsrapport fra marts 2021 samt modelberegninger.

Fastsættelse af udlederkrav (FAQ 56)

I FAQ 56 præciseres myndighedernes forpligtelse til at sikre vandområdets tilstand gennem vilkår i udledningstilladelsen. Det fastslås, at:

"Miljømyndigheden skal i renseanlæggets udledningstilladelse fastsætte udlederkrav for alle forurenende stoffer i renseanlæggets udledning, som miljømyndigheden vurderer problematiske i den konkrete sag."

Hvis der ikke eksisterer fastsatte miljøkvalitetskrav, er myndigheden forpligtet til at inddrage økotoksikologiske data for at vurdere konsekvenserne for vandmiljøet.

Blandingszoner (FAQ 64 og 71)

Ændringen i FAQ 64 tydeliggør hjemlen for at udpege blandingszoner. Det slås fast, at myndighederne kan tillade overskridelse af koncentrationer inden for et begrænset område (blandingszonen), og at dette gælder både for EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.

For FAQ 71 er proceduren for indberetning blevet standardiseret. Hvor man tidligere blot skulle underrette, skal man nu benytte et dedikeret Excel-værktøj:

"Underretningen skal ske ved at udfylde fanebladet Indberetning af blandingszoner i følgende Excel-ark [...] Excel-arket indeholder vejledning til, hvordan alle kolonner [...] skal udfyldes."

Proces og tidsfrister

• Høringsstart: 24. november 2025
• Høringsfrist: 22. december 2025
• Modtager af høringssvar: Miljøstyrelsen (vandforsyning@mst.dk)

Miljøstyrelsen vurderer ikke, at ændringerne medfører økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner, da der primært er tale om præciseringer og opdatering af vejledningstekst.

Risikohåndbogen vejleder virksomheder i at vurdere, om de er omfattet af reglerne, og i så fald hvilke forpligtelser de har. Virksomheder inddeles i to kategorier afhængigt af mængden af farlige stoffer:

• Kolonne 2-virksomheder: Har lavere mængder af farlige stoffer og skal udarbejde et sikkerhedsdokument.
• Kolonne 3-virksomheder: Har større mængder af farlige stoffer og skal udarbejde en mere omfattende sikkerhedsrapport samt interne og eksterne beredskabsplaner.

Håndbogen gennemgår systematisk de krav, der stilles til anmeldelse, dokumentation, ledelsessystemer, risikoanalyse og beredskab.

Væsentlige opdateringer og nye notater

Opdateringen inkluderer en række præciseringer samt fem nye baggrundsnotater, der uddyber centrale emner. Disse notater giver dybdegående vejledning og vil blive bilag til den endelige håndbog.

Myndighedernes roller

Risikohåndbogen beskriver også det tætte samarbejde mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i administrationen af reglerne. Miljøstyrelsen (eller kommunen) er den koordinerende myndighed, men sagsbehandlingen involverer tæt samarbejde med Arbejdstilsynet, det lokale redningsberedskab, Politiet og i nogle tilfælde Sikkerhedsstyrelsen og Planmyndigheden.