Fradrag for tab på unoterede anparter nægtet: Manglende dokumentation for anskaffelsessum og gældskonvertering

Sagen omhandler, hvorvidt en klager var berettiget til fradrag for et tab på 382.900 kr. på unoterede anparter i et selskab (A ApS), der ophørte efter konkurs i 2022. Tabskravet bestod af den oprindelige anskaffelsessum (påstået 80.000 kr. via succession) samt 300.000 kr. fra en gældskonvertering foretaget i 2017.

Klageren erhvervede anparterne i 2015 fra et selskab ejet af hendes nu afdøde ægtefælle for 400.000 kr., et beløb der ifølge købsaftalen blev afregnet ved, at klageren overtog en gældsforpligtelse af samme størrelse i selskabet.

Klagerens Argumenter

Klageren gjorde gældende, at det samlede tab bestod af 300.000 kr. i gældskonvertering og 81.750 kr. i afdrag, hun personligt havde betalt på selskabets gæld. Derudover hævdede klageren, at anskaffelsessummen for de oprindelige anparter burde udgøre 80.000 kr. i henhold til successionsreglen i Kildeskatteloven § 26b, da anparterne oprindeligt var ejet af hendes ægtefælle. Klageren anførte desuden, at Skattestyrelsens beregning af negativt privatforbrug, brugt til at afvise, at klageren havde midler til indskuddet, var uden bevismæssig værdi.

Skattestyrelsens Vurdering

Skattestyrelsen nægtede fradraget. Styrelsen fandt, at den oprindelige anskaffelsessum var 0 kr., idet overtagelsen af selskabets gæld ikke kunne anses for en købesum. Hvad angår gældskonverteringen, fandt Skattestyrelsen, at klageren ikke havde dokumenteret en faktisk fordring på 300.000 kr., der kunne konverteres, dels på grund af klagerens og ægtefællens beregnede negative privatforbrug, dels fordi mellemregningskontoen var uklar og ikke entydigt dokumenteret som værende gæld til klageren. Da både anskaffelsessum og afståelsessum (ved konkurs uden dividendeudlodning) var 0 kr., kunne der ikke opgøres et fradragsberettiget tab.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede klageren fradrag for tab på unoterede anparter. Retten fastslog, at klagerens anskaffelsessum udgjorde 0 kr.

Anskaffelsessummen for anparterne

Landsskatteretten bemærkede, at klageren ikke havde dokumenteret en konkret betaling for anparterne ved erhvervelsen i 2015. Overdragelsessummen blev afregnet ved overtagelse af selskabets gæld, hvilket ikke udgør en anskaffelsessum. Retten afviste også klagerens påberåbelse af Kildeskatteloven § 26b (succession mellem ægtefæller), da overdragelsen skete mellem et selskab (ejet af ægtefællen) og klageren, og ikke direkte mellem ægtefællerne.

Gældskonvertering

Vedrørende gældskonverteringen på 300.000 kr. i 2017 fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort at have haft en fordring på selskabet, der kunne anvendes til anskaffelse af yderligere anparter. Retten lagde vægt på følgende: