Search for a command to run...
Dato
24. oktober 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Købsmoms, Fradragsret, Momslovens § 37, Dokumentation, Privat forbrug, Koncernforbindelse, Skærpet bevisbyrde
Relaterede love
Sagen omhandlede et konsulentfirma, hvis fradrag for købsmoms (i alt 162.523 kr.) i perioden 2. halvår 2020 til 1. halvår 2022 blev nægtet af Skattestyrelsen. Fradraget vedrørte udgifter til lejemålsforbedringer, inventar og eksterne konsulentydelser.
Selskabet havde afholdt udgifter til elektriker, gulv og arkitekt samt mindre anskaffelser (herunder dyre spejle, havemøbler og elektronik) relateret til et lejemål på [adresse1]. Lejemålet blev oprindeligt brugt vederlagsfrit via et søsterselskab ([virksomhed2] ApS) som følge af en koncernforbindelse, mod at selskabet overtog vedligeholdelsespligten.
Landsskatteretten (LSR) bemærkede, at arbejderne fandt sted, efter koncernforbindelsen var ophørt. Desuden ansås de udførte arbejder at ligge ud over, hvad der sædvanligvis er nødvendig vedligeholdelse. LSR fastslog, at selskabet ikke var rette omkostningsbærer, og udgifterne var ikke anvendt til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. Momslovens § 37, stk. 1.
Vedrørende inventaret fandt LSR, at udgifterne havde privat karakter, da fakturaerne i flere tilfælde var udstedt til hovedanpartshaveren og/eller hans private adresse, og de omhandlede almindeligt indbo til en husstand.
Selskabet søgte fradrag for 106.400 kr. i købsmoms vedrørende en faktura fra [virksomhed14] A/S for "byggestyring og rådgivning". Selskabet forklarede, at ydelserne vedrørte bistand i forbindelse med en ejendomssag og rådgivning til søsterkoncernen [virksomhed16].
Fakturaen blev anset for ikke-forskiftsmæssig, da den ikke indeholdt konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, hvilket pålagde selskabet en skærpet bevisbyrde. LSR vurderede, at denne bevisbyrde ikke var løftet, idet:
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms med i alt 162.523 kr. for perioden 2. halvår 2020 til 1. halvår 2022.
LSR fandt, at udgifterne til elektriker, gulv og arkitekt lå ud over nødvendig vedligeholdelse, og selskabet var ikke rette omkostningsbærer, da koncernforbindelsen, som begrundede den vederlagsfri brugsret og vedligeholdelsespligt, ikke længere var til stede.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne er anvendt til brug for selskabets leverancer, jf. Momslovens § 37, stk. 1. Der er henset til, at fakturaerne for inventaret er udstedt til hovedanpartshaveren og/eller hans privatadresse, samt at udgifterne har privat karakter, da de vedrører almindeligt inventar til en husstand.
Vedrørende fakturaen fra [virksomhed14] A/S fastslog LSR, at fakturaen var ikke-forskiftsmæssig, da den manglede konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, jf. dagældende Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1.
Selskabet havde ikke løftet den skærpede bevisbyrde, og LSR lagde vægt på, at ydelserne ikke stemte overens med selskabets formål, ligesom der manglede tilstrækkelig dokumentation for en reel levering. Betingelserne for fradrag i henhold til Momslovens § 37 var dermed ikke opfyldt.
Kursus afholdes:
3. februar 2026 Hvidovre
4. februar 2026 Aarhus
Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for købsmoms for en række udgifter i perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2019. Selskabet, [virksomhed1] ApS, beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning og drives af eneanpartshaveren, som tidligere udførte arbejde for [virksomhed2] A/S som selvstændig. Selskabets aktivitet bestod primært i at udføre projektledelse, planlægning og afvikling af kontrakter for [virksomhed2], herunder levering af materiel og materialer. Samarbejdet med [virksomhed2] ophørte i januar 2019, hvorefter selskabet forsøgte at genoptage aktiviteten med private kunder, men endte med at udføre renoveringsarbejde på anpartshaverens private bopæl, som selskabet fakturerede til anpartshaveren som privatperson.
Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for købsmoms for en række udgifter, da de ansås for at være afholdt i hovedaktionærens private interesse og uden tilstrækkelig dokumentation eller direkte tilknytning til selskabets momspligtige leverancer. De omstridte udgifter omfattede filterpatroner, en pavillion, forretningsfrokost, kilometergodtgørelse, diverse forbrugsmaterialer fra [virksomhed5] og [virksomhed6], kontormøbler samt en dobbeltkontering.
Selskabets repræsentant gjorde gældende, at udgifterne var sædvanlige og erhvervsmæssige driftsudgifter, og at dokumentationen var tilstrækkelig. Det blev fremhævet, at filterpatroner var forbrugsmaterialer til testudstyr, pavillionen blev brugt som kontor ved udendørs test, og kontormøbler var anskaffet til brug for selskabets arbejde, uanset placering i privatboligen. Forretningsfrokosten var et forretningsmøde, og kilometergodtgørelsen var for erhvervsmæssig kørsel. Repræsentanten kritiserede Skattestyrelsens nidkærhed og manglende forståelse for erhvervsdrivendes driftsudgifter.
Sagen omhandler [virksomhed1] ApS' ret til fradrag for købsmoms på i alt 8.918 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. d...
Læs mereSagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for konsulentudgifter og købsmoms i en enkeltm...
