Vikararbejdsdirektivet gælder, selv om vikarbureauet mangler administrativ tilladelse, og sikrer ligeløn med brugervirksomhedens direkte ansatte

Tilsyn og ledelse (Vikardefinitionen)

Ved vurderingen af, om der foreligger udsendelse under brugervirksomhedens »tilsyn og ledelse«, skal den nationale ret tage hensyn til alle omstændighederne. Domstolen anfører vejledende kriterier:

• Udsendelse omfatter en situation, hvor brugervirksomheden dels bestemmer, hvilke opgaver arbejdstageren skal udføre, og hvorledes de skal udføres, samt kræver, at arbejdstageren overholder virksomhedens interne instrukser og regler.
• Den blotte kendsgerning, at vikarbureauet varetager formelle arbejdsgiverforpligtelser (fx modtager rapporter, godkender ferie), udelukker ikke, at brugervirksomheden reelt varetager den daglige ledelse og tilsyn i henhold til direktivet.

Ligeløn

• Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104 forpligter til, at den vikaransatte skal modtage en løn, der mindst svarer til den, som den pågældende ville have modtaget, hvis vedkommende havde været ansat direkte af brugervirksomheden.

Sagens forløb og kontraktvilkår

[A] var ansat som Supply Chain Analyst og udførte ifølge Adecco funktionærarbejde for Boeing. Ansættelsesforholdet var tidsbegrænset fra start og blev forlænget fire gange. Kontrakterne var omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service, men Adecco havde eksplicit anført, at ansættelsen ikke var reguleret af Funktionærloven. Dog indeholdt kontrakten (§ 9) en bestemmelse om, at ansættelsesforholdet kunne opsiges med funktionærlovens varsler, hvis opsigelsen skete inden kontraktens udløb.

Ved den sidste forlængelse i december 2019 var slutdatoen fastsat til 31. juli 2020. I april 2020 blev [A] informeret om, at hans ansættelse ville ophøre pr. den dato, da Boeing var under afvikling i Danmark.

Parternes centrale anbringender

HK/Danmark ([A]) gjorde gældende, at arbejdsforholdets lange varighed (3,5 år) og gentagne forlængelser bevirkede, at det ikke længere kunne anses for at være "midlertidigt" i strid med formålet med Vikarloven og det bagvedliggende EU-direktiv. Det var Adeccos bevisbyrde at påvise en saglig grund for de successive forlængelser, hvilket ikke var løftet. Derfor:

• Skulle ansættelsen sidestilles med en fast funktionæransættelse.
• Havde [A] krav på erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden (4 måneder) og løn under sygdom i henhold til Funktionærloven § 2 og Funktionærloven § 5.
• Subsidiært: Hvis Vikarloven ikke fandt anvendelse, var der tale om omgåelse af Lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, hvilket gav krav på godtgørelse.

Dansk Erhverv/Adecco A/S påstod frifindelse og fastholdt, at ansættelsen var omfattet af Vikarloven, da [A] var udsendt for at udføre midlertidigt arbejde.

• Da Adecco var dækket af Funktionæroverenskomsten, fandt forbuddet mod successive udsendelser uden saglig begrundelse i Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. § 3, stk. 4 ikke anvendelse, jf. § 3, stk. 5.
• [A] havde ikke funktionærstatus, da han ikke indtog en "tjenestestilling" i forhold til vikarbureauet, jf. fast retspraksis (Funktionærloven § 1, stk. 2).
• Lov om tidsbegrænset ansættelse § 2, stk. 2, nr. 1 udelukker vikarer fra lovens anvendelsesområde. Endvidere kræver LTA, at ansættelsen er etableret direkte mellem lønmodtager og arbejdsgiver, jf. § 3, stk. 2.