Retten til at anfægte reguleringsafgørelser: Konkurrenters søgsmålsret mod national myndigheds beregning af befordringspligtens nettomkostninger

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af direktiv 97/67/EF (Postdirektivet) og spørgsmålet om, hvorvidt en postbefordrende virksomhed har ret til at anfægte en national reguleringsmyndigheds afgørelse, selvom virksomheden ikke er direkte adressat for afgørelsen. Den centrale tvist stod mellem STAR POST EOOD, en privat postoperatør, og den bulgarske reguleringsmyndighed, Komisia za regulirane na saobshteniata (KRS).

Tvisten udsprang af KRS’s afgørelse, der fastslog de samlede nettoomkostninger ved den historiske operatør, Balgarski Poshtis’ (BP), opfyldelse af den universelle postbefordringspligt (USO) og konkluderede, at disse omkostninger udgjorde en urimelig økonomisk byrde for BP.

STAR POST, som konkurrerer med BP på markedet, mente, at KRS’s beregning var ukorrekt, og at statsstøtten potentielt kunne anvendes til at krydssubsidiere BP’s kommercielle aktiviteter, hvilket ville fordreje konkurrencen. Den nationale forvaltningsdomstol afviste oprindeligt STAR POST’s søgsmål med den begrundelse, at selskabet ikke havde den fornødne retlige interesse, da afgørelsen ikke var rettet mod dem. Dette førte til spørgsmålet om, hvorvidt »postbefordrende virksomhed, som berøres« i direktivets forstand dækker en konkurrent, hvis markedsposition potentielt påvirkes.

De præjudicielle spørgsmål

Den forelæggende ret spurgte Domstolen, hvordan begrebet »berøres« i artikel 22, stk. 3, i direktiv 97/67/EF skulle fortolkes. Spørgsmålet var, om en konkurrent, der hævder at være udsat for konkurrenceforvridning som følge af den urigtige fastsættelse af USO-nettoomkostninger, skal anses for at være 'berørt' og dermed have klageadgang i henhold til EU-retten.

Domstolen fastslog, at artikel 22, stk. 3, i direktiv 97/67/EF, sammenholdt med artikel 47 i EU's Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), er til hinder for en national lovgivning, der udelukker en postbefordrende virksomhed fra at anfægte en reguleringsafgørelse, som vedrører en konkurrents USO-nettoomkostninger, hvis afgørelsen potentielt påvirker sagsøgerens markedsposition.

Autonom EU-retlig fortolkning

Domstolen understregede, at begrebet »postbefordrende virksomhed, som berøres af en afgørelse« er et selvstændigt EU-retligt begreb. En restriktiv fortolkning, der kun omfatter afgørelsens adressat, ville undergrave direktivets mål.

Sikring af uforvreden konkurrence

Domstolen argumenterede, at afgørelsen om beregning af nettoomkostninger i henhold til direktivets artikel 7, stk. 3, har til formål at sikre en konkurrence uden forvridninger. Kravet om regnskabsmæssig adskillelse (artikel 14) tjener netop til at overvåge, at der ikke forekommer krydssubsidiering.