Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Belgien, Frankrig
Generaladvokat
Ziemele
Denne præjudicielle afgørelse, forelagt af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol), vedrører spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne i EU må anvende kriteriet om materiel gensidighed fra Bernerkonventionen for at begrænse ophavsretlig beskyttelse af brugskunstværker fra tredjelande.
Sagen udspringer af en tvist mellem det schweiziske selskab Vitra Collections AG, som er indehaver af de intellektuelle ejendomsrettigheder til kendte designermøbler (f.eks. Eames Dining Sidechair Wood), og de nederlandske selskaber Kwantum Nederland BV og Kwantum België BV. Kwantum markedsførte en efterligning af stolen, hvilket ifølge Vitra krænkede deres ophavsret i både Nederlandene og Belgien. Stolens ophavsmænd var amerikanske statsborgere, og værket havde hjemland i USA.
Den nationale ret ønskede en fortolkning af artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF (InfoSoc-direktivet) sammenholdt med EU-chartrets bestemmelser om ejendomsret (artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk. 1) i lyset af Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7. Denne bestemmelse giver konventionslandene mulighed for at anvende et kriterium om materiel gensidighed over for værker fra tredjelande, hvilket potentielt ville betyde, at stolen kun kunne opnå ophavsretlig beskyttelse i EU i det omfang, USA’s lovgivning ydede tilsvarende beskyttelse til EU-værker.
De centrale spørgsmål kredsede om:
Domstolen fastslog, at direktiv 2001/29/EF og EU-retten i dens nuværende form er til hinder for, at medlemsstaterne anvender kriteriet om materiel gensidighed, som det er fastsat i Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, andet punktum, på brugskunstværker fra tredjelande.
Domstolen bekræftede, at sager om ophavsretlig beskyttelse af værker, der markedsføres i EU, falder inden for EU-rettens materielle anvendelsesområde, forudsat at værket kan kvalificeres som et 'værk' i direktiv 2001/29/EF’s forstand. Direktivets anvendelsesområde er territorielt og gælder uanset ophavsmandens nationalitet eller værkets hjemland.
Domstolen bemærkede, at listen over undtagelser og indskrænkninger i direktiv 2001/29/EF’s artikel 5 er udtømmende, og da den ikke indeholder en undtagelse baseret på materiel gensidighed, må medlemsstaterne ikke indføre en sådan begrænsning ensidigt.
Endelig afviste Domstolen, at artikel 351 TEUF kunne retfærdiggøre anvendelsen af gensidighedskriteriet. Artikel 351 TEUF beskytter kun forpligtelser, der er påtvingende i henhold til en ældre konvention. Da Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne en valgfrihed (en skønsmargen) til at anvende gensidighedskriteriet, og ikke en forpligtelse, kan en medlemsstat ikke påberåbe sig denne valgfrihed for at handle i strid med senere opståede forpligtelser i henhold til EU-retten (direktiv 2001/29/EF).
Det skal være markant sværere at dele og uploade sange, videoer og andet ophavsretsbeskyttet materiale til kunstig intelligenssystemer. Det er en af de ti anbefalinger, som "Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens" har afleveret til kulturministeren.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de resterende dele af EU's direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (DSM-direktivet). Formålet er at modernisere ophavsretsloven for at imødekomme den digitale udvikling, sikre en velfungerende markedsplads for ophavsret og styrke rettighedshaveres, især kunstneres og ophavsmænds, position.
Lovforslaget indfører specifikke regler for tekst- og datamining (TDM), som er automatiserede analyser af store mængder digital tekst og data.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil under det danske EU-formandskab arbejde for, at resten af Europa følger Danmarks eksempel og indfører en stærkere beskyttelse mod digitale efterligninger.
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvilke rammer der bør være for tech-giganters udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.
Reglerne for brug af ophavsretligt materiale i undervisning moderniseres for at dække digital brug.
Der indføres en ny ordning for kulturarvsinstitutioner (offentlige arkiver, biblioteker, museer m.v.) til at digitalisere og tilgængeliggøre værker fra deres permanente samlinger, som ikke længere er kommercielt tilgængelige.
En central del af lovforslaget er at styrke kunstneres og ophavsmænds forhandlingsposition og sikre dem en mere rimelig andel af værdien fra deres værker. Disse rettigheder er som udgangspunkt ufravigelige.
| Rettighed | Bestemmelse | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Passende Vederlag | § 55 | Indfører et lovfæstet princip om, at ophavsmænd har ret til et passende og forholdsmæssigt vederlag, når de overdrager eller licenserer deres rettigheder. |
| Gennemsigtighed | § 55 a | Ophavsmænd får ret til mindst én gang årligt at modtage relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af deres værker, herunder alle genererede indtægter. |
| Aftalejustering | § 55 b | Giver ophavsmænd ret til at kræve yderligere vederlag, hvis det oprindeligt aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de senere indtægter fra værket (en såkaldt "bestseller-klausul"). |
| Tilbagekaldelse | § 54 | Giver ophavsmænd ret til at tilbagekalde en eksklusiv overdragelse af rettigheder, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden for "rimelig tid". |
| Tvistløsning | § 55 c | Tvister om gennemsigtighed og aftalejustering kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet som et alternativ til domstolene. |
Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Der er fastsat specifikke overgangsregler:
Dette lovforslag har til formål at modernisere den ophavsretlige vederlagsordning for privatkopiering, også kendt som bl...
Læs mereDette lovforslag implementerer to centrale EU-direktiver i dansk ret: Direktivet om ophavsret på det digitale indre mark...
Læs mereTilskud til rydning og forberedelse til afgræsning i 2025-2026: Ny bekendtgørelse