Krav om at inkludere udtrykket 'eller tilsvarende' ved tekniske specifikationer i offentlige udbud, selv ved henvisning til harmoniserede standarder

Sagen omhandler en tvist mellem Obshtina Pleven (Pleven Kommune, Bulgarien) og den nationale forvaltningsmyndighed for et operationelt program ('Regioner i vækst') vedrørende en finansiel korrektion på 25% af støtteberettigede udgifter. Korrektionen blev pålagt, fordi kommunen, i forbindelse med et udbud af bygge- og anlægskontrakter finansieret via EU-midler, havde undladt at tilføje udtrykket »eller tilsvarende« efter henvisning til specifikke bulgarske standarder (BDS EN 1340:2005 og EN 60332-1-2) i de tekniske specifikationer. Myndigheden anså dette for en uberettiget begrænsning af potentielle deltageres adgang til proceduren, hvilket stred imod national lovgivning, der implementerer direktiv 2014/24/EU.

Kommunen anfægtede korrektionen ved den forelæggende ret og argumenterede for, at de omtalte standarder var harmoniserede standarder i henhold til EU-regler som forordning nr. 305/2011 (byggevarer), og at disse standarder i realiteten var bindende. De gjorde gældende, at kravet om en »tilsvarende« standard i sådanne tilfælde ville være meningsløst eller i strid med gældende produktlovgivning.

Den forelæggende ret, Administrativen sad Pleven, forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at afklare, om artikel 42, stk. 3, litra b), i direktiv 2014/24/EU tillader eller endda påbyder, at man altid skal inkludere udtrykket »eller tilsvarende«, selv når tekniske specifikationer henviser til sådanne harmoniserede standarder.

Domstolens afgørelse om anvendelsen af 'eller tilsvarende'

Domstolen fastslog, at artikel 42, stk. 3, litra b), i direktiv 2014/24/EU skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning, der kræver, at ordregivende myndigheder skal tilføje udtrykket »eller tilsvarende« i alle tilfælde, hvor tekniske specifikationer i udbudsdokumenter er formuleret under henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder – herunder harmoniserede standarder henhørende under forordning nr. 305/2011.

Domstolens begrundelse fokuserede på den klare ordlyd og formålet med direktivet:

• Absolut krav: Artikel 42, stk. 3, litra b), fastsætter, at »hver henvisning« til standarder skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende« uden at undtage harmoniserede standarder.
• Konkurrencefremme: Kravet er i overensstemmelse med direktivets formål, som er at sikre, at offentlige udbud indebærer konkurrence og afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder på markedet (jf. 74. betragtning).
• Ikke-obligatorisk natur: Domstolen mindede om, at en »standard« i henhold til bilag VII, punkt 2, til direktiv 2014/24 defineres som en teknisk specifikation, hvis overholdelse ikke er obligatorisk. Selvom harmoniserede standarder under forordning nr. 305/2011 fastsætter betingelser for markedsføring af byggevarer, ændrer dette ikke ved, at de tekniske specifikationer i udbuddet skal give plads til ækvivalente løsninger, for at sikre ligelig adgang til udbudsproceduren (artikel 42, stk. 2).