Search for a command to run...
Dato
24. september 2025
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Helårsomregning, engangsindtægt, fri bolig, personskatteloven, delårsindkomst, retvisende billede
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt værdien af fri bolig, stillet til rådighed af en arbejdsgiver i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark, skulle omregnes til helårsindkomst i indkomståret 2023, hvor klageren kun var fuldt skattepligtig en del af året.
Klageren flyttede til Danmark og blev fuldt skattepligtig den 12. juni 2023. I perioden 12. juni til 20. juli 2023 fik klageren stillet fri bolig til rådighed af sin arbejdsgiver (værdi 31.717 kr.). Arbejdsgiveren oplyste, at boligen var en engangsydelse i henhold til deres mobilitetspolitik, uafhængig af den løbende løn, og kun tilbudt i maksimalt 60 dage.
Skattestyrelsen traf afgørelse om, at værdien af fri bolig skulle helårsomregnes efter Personskatteloven § 14, stk. 1. Deres argumentation var, at:
Klagerens repræsentant fastholdt, at værdien af fri bolig er en engangsindtægt, da den:
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fastslog, at værdien af den fri bolig ikke skulle omregnes til helårsindkomst.
Landsskatterettens begrundelse hvilede på princippet om, at helårsomregning kun skal foretages, når det giver et retvisende billede af helårsindkomsten, jf. Personskattelovens § 14, stk. 1.
Landsskatteretten konkluderede, at en omregning af værdien af den fri bolig til helårsindkomst ville stille klageren ringere, end hvis klageren havde været fuldt skattepligtig hele året. Det gav derfor det mest retvisende billede, at værdien af fri bolig blev behandlet som en engangsindtægt i beskatningsgrundlaget.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandlede værdiansættelsen af fri bolig, som en arbejdsgiver havde stillet til rådighed for en landbrugsmedhjælper i indkomstårene 2014 og 2015. Da boligerne ikke var placeret på selve arbejdsstedet, skulle værdien fastsættes til markedslejen og ikke efter Skatterådets lavere satser for logi på ansættelsesstedet.
SKAT havde fastsat en skønsmæssig kvadratmeterpris på 40 kr. pr. måned (480 kr. årligt) for begge boliger. Klageren argumenterede for en væsentligt lavere markedsleje, idet boligerne var i dårlig stand, beliggende i udkantsområder, og den ene var påvirket af gener fra en aktiv landbrugsvirksomhed. Derudover havde den ene bolig kun et tekøkken og begrænset udnyttelse på grund af skråvægge.
Landsskatteretten fandt, at de af SKAT anvendte sammenligningsgrundlag ikke var retvisende. Retten tilsidesatte SKATs skøn og fastsatte en ny, lavere markedsleje baseret på de af klageren fremlagte, mere sammenlignelige lejemål. Værdien blev fastsat skønsmæssigt til 240 kr. pr. kvm årligt for den ene bolig og 120 kr. pr. kvm årligt for den anden. Beskatningsgrundlaget blev justeret i overensstemmelse hermed.

Sagen omhandler en virksomheds pligt til at indberette værdien af fri bolig, herunder forbrug af el, vand og varme, som ...
Læs mere
Sagen omhandler en læges beskatning af fri bolig, som blev stillet til rådighed af Region [...] i perioden fra den 1. ja...
Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård