Ulykkesforsikring: Dækning af epilepsi efter trafikulykke og forsikringens afvisning af latent sygdomsanlæg

Denne sag vedrører en tvist mellem en forsikringstager (klageren) og Topdanmark Forsikring A/S om, hvorvidt klagerens udvikling af epilepsi er en dækningsberettiget følge af en trafikulykke i 2016, eller om den er omfattet af forsikringens undtagelsesbestemmelser vedrørende latente sygdomsanlæg. Klageren var dækket af en børneulykkesforsikring på skadestidspunktet.

Sagens Fakta

Klageren var den 5. november 2016 passager i en holdende bil, der blev påkørt fortil af en anden bil med ca. 50 km/t. Klageren slog venstre side af baghovedet, venstre arm og højre skinneben. Hun blev udskrevet med varsel om hjernerystelse. Topdanmark anerkendte i 2019 et samlet varigt mén på 20% for hovedpine, kognitive gener, nakkesmerter og posttraumatisk stress.

Epilepsi blev først diagnosticeret i 2020 efter flere generaliserede krampeanfald i december 2019. Retrospektivt er der dog indikationer på fokale anfald (visuelle hallucinationer) allerede fra december 2016.

Parternes Hovedpåstande

Klageren anmodede om genoptagelse af ménvurderingen, da epilepsien ifølge hendes speciallæger var en følge af den traumatiske hovedskade i 2016. Hun hævdede, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at epilepsien skyldtes et latent sygdomsanlæg.

Topdanmark afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne, der undtager udløsning af latente sygdomsanlæg. Selskabet argumenterede for, at klageren havde forudbestående glioseforandringer i hjernen (påvist ved MR-scanning i 2010), og at traumet blot havde udløst denne latente tendens.

Dokumentation og Ekspertvurderinger

Sagen indeholdt en detaljeret besvarelse fra Retslægerådet fra oktober 2024, udarbejdet i en sideløbende sag mod skadevolderens forsikringsselskab. Retslægerådet konkluderede, at:

"... sagsøgers epileptiske anfaldsfænomener med mere end 50 % sandsynlighed er blevet symptomgivende som følge af ulykkestilfældet."

Retslægerådet bekræftede, at klageren ikke havde udvist symptomer på epilepsi før ulykken i 2016. Selvom forandringerne fra 2010 kunne være udgangspunktet for anfaldene, påpegede Retslægerådet også, at MR-scanninger ikke kan bruges til at påvise epilepsi, som er en klinisk diagnose. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderede samlet mén til 40%, herunder 15% for epilepsi, idet de lagde Retslægerådets kausalitetsvurdering til grund.

Nævnet bestemte, at Topdanmark Forsikring A/S skal anerkende, at klagerens epilepsi er en følge af trafikulykken den 5. november 2016, og at den ikke er undtaget dækning under forsikringsbetingelserne om latent sygdomsanlæg. Selskabet skal opgøre og udbetale méngodtgørelse for epilepsien med tillæg af renter efter .