Tvist om erstatningsopgørelse og selvrisiko ved rådskade i vinduesparti og konvektorgrav

Sagen omhandler en uenighed mellem en forsikringstager (FT/Klageren) og Tryg Forsikring A/S vedrørende opgørelsen af erstatning og anvendelsen af selvrisiko i forbindelse med rådskade i et vinduesparti samt følgeskader i en konvektorgrav.

Oprindelig skade og taksering

FT anmeldte rådskade i et vinduesparti i juni 2024. Selskabets taksator konstaterede indledningsvist synligt råd og beregnede reparationsomkostninger til 11.800 kr. inkl. moms. Dette beløb blev efterfølgende justeret til 15.281,25 kr. baseret på et indhentet tilbud.

Da FT begyndte udbedringen, blev der konstateret yderligere råd i bundkarmen, som FT betegnede som skjult råd. FT valgte herefter at udskifte hele vinduespartiet.

Selskabets anerkendelse og beregning

Selskabet anerkendte udskiftning af hele vinduespartiet til en omkostning på 23.725 kr. inkl. moms. De anerkendte ligeledes et krav på 7.000 kr. for reparation af skader på spånpladen i konvektorgraven (vandskade som følge af råd).

Selskabets holdning til selvrisiko: Tryg fastholdt oprindeligt, at hele vinduespartiet skulle betragtes som synligt træværk. Ifølge policen medfører rådskade i synligt træværk en selvrisiko på 1/3 af den samlede skade. Den samlede erstatning før selvrisiko blev opgjort til 30.725 kr. (23.725 kr. + 7.000 kr.). Selskabet tilbød dog forligsmæssigt at opdele selvrisikoen, så den samlede selvrisiko blev 7.512,75 kr., hvilket resulterede i en udbetaling på 23.512,75 kr.

Klagerens primære tvistpunkter

Klageren var uenig i selskabets opgørelse på to centrale punkter:

1. Erstatningens omfang: Klageren mente, at de to opgørelser for vinduet (den oprindelige reparationspris på 15.281,25 kr. og den senere udskiftningspris på 23.725 kr.) skulle lægges sammen, da de repræsenterede forskellige faser af skaden og selskabets skiftende erkendelse af omfanget. Klageren påstod derved en samlet erstatning før selvrisiko på 46.006,25 kr.
2. Dokumentationskrav: Klageren bestred selskabets gentagne krav om fremlæggelse af fakturaer for det udførte arbejde. Klageren henviste til, at selskabet allerede havde fastsat og anerkendt de relevante erstatningsbeløb, hvilket, ifølge klageren, gjorde kvitteringer irrelevante, jf. henvisning til Forsikringsaftaleloven.

Klageren anførte også, at selskabet brugte hemmelige rammeaftaler med håndværkere til at underbyde de reelle omkostninger, særligt i forhold til inkluderede arbejdstimer.

Klageren får ikke medhold.