Trafikuheld og ansvarsfordeling: Forsikringsselskabs brug af regresaftaler trods modparts politivedtagelse af skyld

Sagen omhandler en tvist om ansvarsfordelingen efter et færdselsuheld, hvor klagerens ægtefælle (Part 1) kørte ud fra ubetinget vigepligt og kolliderede med modparten (Part 2), der kørte på hovedvejen. Den centrale konflikt opstod, da forsikringsselskabet Vendsyssel A/S (VF) påtog sig det fulde forsikringsansvar over for modpartens selskab, hvilket forhindrede klageren i at søge dækning for sine personlige udgifter (psykolog og lejebil) hos modpartens ansvarsforsikring.

Uheldets Forløb

Ulykken skete, da klagerens ægtefælle kørte ud på hovedvejen og umiddelbart efter (ca. 40 meter) påbegyndte et venstresving. Modparten, der kørte med cirka 80 km/t, påbegyndte en overhaling for at undvige, hvorefter de kolliderede. Klagerens bil blev totalskadet.

Kontrast mellem Politi og Forsikring

Politiet undersøgte ulykken og konkluderede, at Part 2 (modparten) burde have bremset og sigtede ham for overtrædelser af Færdselsloven, herunder manglende agtpågivenhed og ulovlig overhaling (krydsning af dobbeltoptrukne striber). Modparten vedtog efterfølgende bøde og betinget frakendelse af førerretten.

Politiet frikendte Klagerens ægtefælle for at have brudt sin vigepligt. Alligevel fastholdt VF over for modpartens forsikringsselskab, at ansvaret lå hos klageren.

Selskabets Argumentation og Interne Aftaler

VF begrundede tildelingen af ansvar med interne regresaftaler mellem forsikringsselskaberne. VF anførte, at når kollisionen sker under 50 meter efter at have kørt frem for ubetinget vigepligt, tildeles selskabets kunde normalt fuld skyld, da vigepligtsituationen ikke anses for ophørt. VF anerkendte dog internt, at klageren var uden skyld ved at annullere selvrisikoen, men fastholdt ansvarsfordelingen eksternt.

Klageren søgte dækning for udgifter til psykolog og lånebil (15.000-20.000 kr.), men VF afviste at dække disse, da de ikke indgår i bilforsikringens dækningsomfang. Modpartens forsikringsselskab nægtede også at dække, da VF havde påtaget sig skylden, selvom de internt erkendte over for klageren, at ansvaret "godt kunne have været delt" grundet deres parts kørsel.

Klagerens hovedpåstande var principalt at få ændret ansvarsfordelingen til modpartens fordel, så klageren kunne få dækket udgifterne, og subsidiært at VF blev pålagt at betale omkostningerne.

Klageren får ikke medhold i klagen.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S (VF) for selskabets afvisning af at dække udgifter til lånebil og behandlingsudgifter, da en almindelig bilforsikring ikke dækker sådanne udgifter. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.