Pressenævnet frifinder Redox for kritik i sag om portrætartikel af aktivist

Sagen vedrører en klage over en artikel publiceret af mediet Redox den 16. august 2024 med titlen ”Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand”. Artiklen beskrev klageren som en fotograf fra det højreradikale miljø og kortlagde hendes aktiviteter over en årrække. Omtalen inkluderede blandt andet en episode fra en kvindelejr på Femø i 2019, hvor klageren angiveligt blev bortvist, hendes brug af aktindsigter mod feministiske organisationer samt hendes deltagelse i demonstrationer sammen med gruppen Patrioterne Går Live (PGL).

Forud for publiceringen gennemførte Redox' redaktør en ca. 35 minutter lang telefonsamtale med klageren for at forelægge oplysningerne. Under samtalen benægtede klageren flere af beskyldningerne, herunder at hun skulle have truet med vold eller være medlem af PGL. Hun fremførte i stedet, at hun er en borgerlig jøde og zionist, der dokumenterer antisemitisme, og hun beskyldte mediet for stalking og uretmæssig overvågning.

Klageren gjorde i sin klage gældende, at:

• Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og agtelsesforringende beskyldninger.
• Der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse af de konkrete kritikpunkter.
• Mediet havde optaget telefonsamtalen uden hendes samtykke.
• Brugen af billeder fra offentlige steder og mediets researchmetoder krænkede hendes privatliv.
• Redox ikke fungerer som et reelt medie, men som en politisk efterretningstjeneste for den yderste venstrefløj.

Redox fastholdt, at de havde overholdt god presseskik, og at forelæggelsessamtalen gav klageren rig mulighed for at svare på alle væsentlige punkter i artiklen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Redox. Nævnet vurderede indledningsvis, at Redox er et massemedie omfattet af nævnets kompetence i medfør af Medieansvarsloven § 1, nr. 3.

Begrundelse for afgørelsen

Vurderinger og politisk tilhørsforhold

Nævnet fandt, at beskrivelsen af klageren som en person fra det ”højreradikale miljø” var en subjektiv vurdering foretaget af mediet. Da vurderingen var baseret på klagerens egne udtalelser og de sammenhænge, hun optrådte i, havde mediet den fornødne dækning i de faktiske forhold i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34.

Forelæggelse og kildekritik

Nævnet vurderede, at Redox i tilstrækkeligt omfang havde gennemgået de kritiske punkter under den 35 minutter lange telefonsamtale. Klageren blev gjort bekendt med kernen i kritikken, og hendes benægtelser og modargumenter blev loyalt gengivet i artiklen. Nævnet bemærkede desuden, at mediets brug af anonyme kilder ikke i sig selv var i strid med god presseskik, da oplysningerne var blevet søgt efterprøvet ved forelæggelse.