Krav om genoptagelse af foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag afvist grundet forældelse, men Landsskatteretten pålagde genoptagelse på grund af manglende dokumentation for forsendelse af afgørelserne.

Sagen omhandler en virksomhed, der ikke havde indberettet A-skat og AM-bidrag for perioderne januar 2019 til april 2019. På grund af den manglende indberetning foretog Skattestyrelsen (dengang SKAT) foreløbige fastsættelser (FF) af skønnet A-skat (7.000 kr. pr. måned) og AM-bidrag (1.000 kr. pr. måned), jf. Opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden ophørte i august 2019.

I maj 2022 anmodede klageren om genoptagelse og indsendte nulindberetninger for perioden januar 2019 til august 2019. Skattestyrelsen accepterede nulindberetningerne for maj til august 2019, men afviste genoptagelse for januar til april 2019 med henvisning til, at kravene var forældede efter Forældelseslovens § 3, stk. 1, da anmodningen var sket mere end tre år efter indberetningsfristens udløb.

Skattestyrelsens dokumentationsmangel

Skattestyrelsen oplyste i sagsbehandlingen, at den ikke var i besiddelse af en kopi af de udsendte afgørelser om foreløbig fastsættelse (FF-afgørelser) og heller ikke kunne dokumentere, at afgørelserne var leveret til virksomheden via Digital Post, da log-oplysninger fra den daværende IT-leverandør (før december 2021) kun var gemt i 30 dage. Myndigheden kunne desuden ikke indhente ældre log-oplysninger uden modtagerens samtykke eller retskendelse.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren burde have været vidende om kravene grundet udsendte rykkerbreve og varsler om sikkerhedsstillelse fra Gældsstyrelsen, hvilket udelukkede suspension af forældelsesfristen efter Forældelseslovens § 3, stk. 2.

Landsskatteretten (LSR) tog klagerens anmodning til følge og pålagde Skattestyrelsen at genoptage afgørelserne for perioderne januar 2019 til april 2019.

LSR bemærkede først, at spørgsmålet om genoptagelse af FF-afgørelser ikke er reguleret af skatteforvaltningsloven, da FF ikke har karakter af en indkomstansættelse. Genoptagelsen skulle derfor vurderes efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om ulovbestemt remonstration. Principperne tillader genoptagelse, hvis der foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis afgørelsen ikke er retlig virksom.

Vurdering af Forældelse (Indledende)

LSR fandt, at Skattestyrelsens afslag, der udelukkende henviste til forældelse efter Forældelseslovens § 3, stk. 1, var uberettiget. Forældelsesfristen for et krav på tilbagebetaling stiftes først på betalingstidspunktet, jf. Forældelseslovens § 2, stk. 1. Det var ikke afklaret, i hvilket omfang virksomheden reelt havde betalt de foreløbige fastsættelser, f.eks. via modregning foretaget af Gældsstyrelsen. Skattestyrelsen skulle have forholdt sig til, om der var sket betaling, før den kunne afvise genoptagelse på baggrund af forældelse.