Search for a command to run...
Dato
24. september 2025
Hoved Emner
Momspligt
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Ekstraordinær genoptagelse, Momstilsvar, Købsmomsfradrag, Regnskabsmateriale, Reaktionsfrist
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for perioden 2017-2019, som Skattestyrelsen skønsmæssigt havde forhøjet med betydelige beløb (i alt ca. 3,3 mio. kr.) efter virksomhedens gentagne undladelse af at fremsende regnskaber og bilagsmateriale, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen ansatte salgsmomsen baseret på bankindsætninger og satte købsmomsen til 0 kr., da der manglede dokumentation, jf. Momsbekendtgørelsens § 82.
Virksomhedens repræsentant gjorde indsigelse mod forhøjelsen for afgiftsperioderne i 2018, idet de mente, at ændringen var ugyldig. De argumenterede for, at Skattestyrelsen havde erhvervet sig et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag (bankkontoudtog) inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og derfor ikke kunne anvende reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 32.
Skattestyrelsen fastholdt, at genoptagelsen for 2017 og 2018 var korrekt, da virksomheden groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 15. november 2021, hvor en aftalt absolut frist for indsendelse af materialet udløb, hvilket sikrede, at Skattestyrelsens varsling den 11. maj 2022 lå inden for 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
I forbindelse med klagesagen til Skatteankestyrelsen fremlagde virksomheden omfattende materiale, herunder årsrapporter, kontospecifikationer og 7 ringbind med bilagsmateriale for alle de påklagede perioder. Dette materiale havde Skattestyrelsen ikke haft mulighed for at gennemgå under sagsbehandlingen.
Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
1. Hjemvisning (Materiel behandling) Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen oprindeligt var berettiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret, da virksomheden ikke havde fremlagt det nødvendige regnskabsmateriale, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Imidlertid havde virksomhedens repræsentant under klagesagen fremlagt en stor mængde nyt materiale (opgørelser, regnskaber og 7 ringbind med bilag), som Skattestyrelsen ikke havde haft lejlighed til at gennemgå.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at der tillige grundlag for at hjemvise opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2017, 2018 og 2019 til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
2. Formalitet (Ekstraordinær genoptagelse) Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2017 og 2018 var opfyldt, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet virksomheden groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et urigtigt grundlag.
Retten fastslog, at Skattestyrelsens varsel (11. maj 2022) lå inden for reaktionsfristen på 6 måneder efter kundskabstidspunktet (den absolutte frist for indsendelse den 15. november 2021), jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Landsskatteretten afviste klagerens synspunkt om, at afgørelsen var ugyldig, fordi Skattestyrelsen hypotetisk kunne have nået at træffe afgørelse inden for den ordinære frist, efter de havde erhvervet sig bankkontoudtog.
Det følger hverken af bestemmelserne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 eller den foreliggende praksis, herunder TfS1999,34 og SKM2009.810.LSR.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed for perioden 2017-2020. Da virksomhedsejeren ikke reagerede på Skattestyrelsens anmodning om at indsende regnskabsmateriale, foretog styrelsen en skønsmæssig ansættelse baseret på en gennemgang af indehaverens private og fælles bankkonti. Skattestyrelsen identificerede en række indsætninger, som blev anset for at være momspligtig omsætning i virksomheden, og beregnede salgsmomsen heraf. Der blev ikke godkendt fradrag for købsmoms, da der manglede dokumentation.
Klageren gjorde gældende, at afgørelsen var ugyldig, da hun ikke havde modtaget Skattestyrelsens henvendelser. Hun anførte, at indsætningerne på bankkontiene var af privat karakter (f.eks. salg af en hest, gaver) eller vedrørte andre selskaber, hun var involveret i. Hun mente desuden, at kravet for 2017 var forældet.
Skattestyrelsen forhøjede momstilsvaret betydeligt for de pågældende perioder:
| Periode | Oprindeligt angivet momstilsvar (kr.) | Skønsmæssigt fastsat momstilsvar (kr.) | Forhøjelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 1. halvår 2017 | 5.724 | 28.923 | 23.199 |
| 2. halvår 2017 | 6.773 | 30.389 | 23.616 |
| 1. halvår 2018 | 11.830 | 30.551 | 18.721 |
| 2. halvår 2018 | 8.209 | 32.423 | 24.214 |
| 1. halvår 2019 | 9.236 | 42.499 | 33.263 |
| 2. halvår 2019 | 6.836 | 49.193 | 42.357 |
| 1. halvår 2020 | 0 | 28.328 | 28.328 |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage et skøn, da regnskabsmateriale manglede. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bankindsætningerne ikke var erhvervsmæssig indkomst. Fradrag for købsmoms blev nægtet på grund af total mangel på dokumentation. Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for de ældste perioder var opfyldt på grund af grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, cps rengøring, hvis indehaver fik forhøjet sit momstilsvar for afgiftsperioder...
Læs mere
En enkeltmandsvirksomhed inden for murerfaget fik sit momstilsvar for perioden 2019-2021 ændret af Skattestyrelsen, da i...