Ejerskifteforsikring: Afvisning af dækning for 94 forhold grundet sagens komplekse omfang og uegnethed til skriftlig nævnsbehandling

Nævnet henviste til, at klageren løbende havde anmeldt nye forhold, hvor selskabet endnu ikke havde haft mulighed for at foretage besigtigelse eller afgørelse. Den dybtgående uenighed og kompleksitet krævede retslige skridt:

Tvisten må som følge heraf afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer, og hvor der vil kunne udmeldes syn og skøn. Det følger herefter af vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3 at nævnet må afvise at afgøre sagen.

Nævnet bestemte, at klagegebyret skulle tilbagebetales til klageren.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fastholder, at der er påvist skader og nærliggende risiko for skader på tagkonstruktionen, samt at der er tale om ulovlige bygningsindretninger i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10). Klageren har fremlagt en byggeteknisk rapport fra en ingeniør, der dokumenterer en række fejl og mangler ved taget, herunder:

• Fejlbehæftet tagfod, undertag, fodblik og skumfugninger: Ingeniøren påpeger manglende fodplade og fodblik, hvilket medfører, at undertaget ikke afsluttes korrekt, og vand samles i lunker. Dette kan opfugte tagfoden og murværket. Klageren anfører, at dette er en risikofyldt konstruktion, der ikke opfylder kravene i Bygningsreglement 2010 § 4.6 om fugt og holdbarhed.
• Manglende drænrende over ovenlysvinduer: Dette medfører forkert afledning af nedbørsvand og nedslidning af vinduerne.
• Ikke understøttede skotrender: Skotrenderne er bløde og har åbne samlinger, hvilket udgør en direkte skade og en risiko for vandindtrængning.
• Mangelfuld inddækning ved skorsten: Inddækningen er udført med Wakaflex, men er kun fuget fast og ikke indfræset i murværket, hvilket skaber en risikofyldt konstruktion.
• Uhensigtsmæssigt tagnedløb fra kviste: Tagnedløb er ikke ført helt ned til tagfladen, hvilket forringer bygningsdelenes holdbarhed.
• Ringe isolering og utæt dampspærre: En termisk rapport fra OBH påviser utæt dampspærre og betydeligt varmetab, hvilket ifølge klageren er en dækningsberettiget skade og en overtrædelse af isoleringskravene i Bygningsreglement 2010 for renoveringer. Klageren henviser til Bygningsreglement 2010 § 7.3.1, stk. 1, om efterisolering ved større bygningsforandringer.
• Gennemtærede tagrender: Klageren mener, at zinktagrender fra 2011 burde holde længere end 10-11 år, og at tæringen skyldes bagfald, ikke manglende vedligeholdelse.
• Tagpaptag og solvarmepaneler: Solvarmepanelerne er fastgjort direkte i tagpaptaget med forkerte skruer, hvilket skaber en nærliggende risiko for skade.

For badeværelsesgulvet fastholder klageren, at DBF's oprindelige tilsagn om dækning for lunker, hultlydende gulvklinker og manglende fald mod gulvafløb fortsat er gældende. Klageren argumenterer for, at gulvet udgør en ulovlig bygningsindretning i henhold til Bygningsreglement 2010, og at dispensation fra kommunen normalt ikke kan opnås for vådrumsproblemer.

Selskabets påstande og argumenter

DBF afviser dækning for tagkonstruktionen med den begrundelse, at der ikke er konstateret skader eller nærliggende risiko for skader efter 5,5 år siden klagerens overtagelse. Selskabet anfører, at håndværksmæssige mangler ikke i sig selv er dækningsberettigende, medmindre de har ført til skader. Destruktive undersøgelser af taget har ifølge DBF ikke påvist vandindtrængning eller skader. DBF mener, at kravene i Bygningsreglement 2010 for tagudskiftningen i 2011 er overholdt. Tæringen af tagrenderne tilskrives manglende vedligeholdelse (løvfald), og solvarmepanelerne vurderes at være korrekt monteret. Isoleringen og dampspærren vurderes ikke at udgøre en skade eller nærliggende risiko for skade, og der er ikke dokumenteret en ulovlig bygningsindretning i den forbindelse.

Vedrørende badeværelsesgulvet anfører DBF, at det oprindelige tilsagn om dækning var en anerkendelsesfejl. Selskabet fastholder, at dækning under den udvidede ejerskifteforsikring forudsætter, at klageren har søgt og fået afslag på dispensation fra kommunen, hvilket ikke er dokumenteret. DBF tilbød en mindelig løsning på 5.500 kr. for en forhøjelse af bundstykket, men klageren fastholder kravet om fuld dækning for udbedring af gulvets mangler.