Search for a command to run...
Dato
24. september 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Sagen omhandler en forsikringstagers (klager) krav om udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse fra Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, efter at hun blev sygemeldt med stress og senere tildelt seniorpension.
Klager, der havde en karriere inden for den finansielle branche, blev sygemeldt i juni 2022 grundet arbejdsrelateret stress og sorg i forbindelse med et familiemedlems død. Sygemeldingen førte til en fratrædelsesaftale pr. 30. april 2023.
I januar 2023 ansøgte klager om seniorpension, som blev tilkendt pr. 1. juni 2023. Hendes forsikringsordning gav ret til invalidepension og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/2 eller derunder af den fulde erhvervsevne.
Selskabet bevilgede dækning midlertidigt i forhold til klagerens eget erhverv fra 1. april 2023 til 1. juni 2023. Herefter stoppede dækningen, da selskabet overgik til at vurdere den generelle erhvervsevne (i ethvert erhverv) og fandt, at nedsættelsen ikke opfyldte forsikringens halvdelsbetingelse.
Klagerens position Klageren krævede fortsat dækning fra 1. juni 2023. Hun henviste til en neuropsykologisk erklæring fra maj 2024, der konkluderede, at hendes erhvervsevne var 'betydeligt nedsat', og at hun ikke var i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv på særlige vilkår. Tilkendelsen af seniorpension understøttede hendes manglende resterhvervsevne.
Selskabets position Selskabet fastholdt afvisningen af dækning fra 1. juni 2023. De argumenterede for, at der ikke var dokumentation for en nedsættelse af den generelle erhvervsevne med mindst halvdelen. Selskabet påpegede, at den neuropsykologiske undersøgelse viste fravær af klinisk depression og kun en 'lettere kognitiv forringelse'. Selskabet mente, at denne forringelse ikke understøttede et betydeligt erhvervsevnetab, og at klagerens problemer i høj grad var relateret til det specifikke tidligere job og leder, hvilket ikke nødvendigvis ville være gældende i et nyt erhverv med de rette skånehensyn. Selskabet understregede, at seniorpension ikke er afgørende for vurderingen af den generelle erhvervsevne i henhold til forsikringsbetingelserne, da pensionen tilkendes ud fra det seneste erhverv.
Klageren fik ikke medhold i Ankenævnet for Forsikring.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets beslutning om at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. juni 2023, da det på dette tidspunkt stod klart, at klageren ikke kunne vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet bemærkede, at det er klageren, som skal bevise, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.
Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1. juni 2023 var nedsat med mindst halvdelen. Dette bygger på flere forhold:
Bevisbyrde og Skånehensyn: Det var ikke godtgjort, at klagerens gener var af en sådan karakter, at hun ikke ville kunne tjene halvdelen af sin dækningsgivende løn med relevante skånehensyn på det brede arbejdsmarked. De nødvendige skånehensyn (forudsigelige/enkle opgaver, nedsat tid, ikke servicefag) tilsiger ikke i sig selv, at klageren ikke kan arbejde halv tid.
Helbredsoplysninger: Nævnet lagde vægt på, at den neuropsykologiske undersøgelse (maj 2024) viste, at klageren ikke udviste tegn på klinisk depression og kun havde lettere kognitiv forringelse. Samtidig fremgik det af lægelige attester, at klageren historisk set – på trods af tilbagevendende depressioner siden 1990’erne – har formået at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Årsagssammenhæng: Klagerens gener syntes i høj grad forbundet med belastningen i hendes seneste job samt sorg over et familiemedlems død. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at hun ville opleve samme belastning i et andet job.
Seniorpensionens Betydning: Nævnet understregede, at tilkendelsen af seniorpension ikke er afgørende for forsikringens dækningsvurdering, da seniorpension tilkendes ud fra en vurdering af arbejdsevnen i klagerens seneste beskæftigelse, og altså ikke ud fra en vurdering af erhvervsevnen på et bredere arbejdsmarked. Desuden bemærkede nævnet, at Sygedagpengeudbetalingen var forlænget jf. DPL § 27 stk. 1 nr. 3, men dette var ikke relevant for forsikringssagen.

Kursus afholdes:
21. oktober Aarhus
Lignende afgørelser

Ankenævnet for Forsikring
En forsikringstager, født i 1960'erne, har klaget over Velliv, Pension og Livsforsikring A/S' afslag på fortsat dækning ved tab ...

Ankenævnet for Forsikring
Klageren havde en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Selskabet havde tidligere ydet præmiefritag...

Ankenævnet for Forsikring
Klageren, der er født i 1966 og uddannet lægesekretær, havde en livsforsikring i Nordea Pension. Hun klagede over, at selskabet af...