Search for a command to run...
Dato
24. september 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240973525
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en efterladt samlever over en artikel bragt af Århus Stiftstidende den 16. januar 2024. Artiklen beskrev en usædvanlig udvikling i en voldtægtssag, hvor den 34-årige tiltalte mand afgik ved døden i weekenden umiddelbart før, der skulle afsiges dom i sagen.
Artiklen detaljerede sagens forløb fra en bytur i Aarhus, der førte til en anmeldelse for voldtægt. Mediet beskrev hændelsesforløbet baseret på retsmøderne, herunder vidneforklaringer og anklagemyndighedens fremstilling af sagen. I artiklen blev den tiltalte beskrevet med alder, samt detaljer om hans ydre fremtræden i retten:
”Ved retsmødet onsdag 10. januar ankom den 34-årige mand til Retten med sit hår arrangeret i en knold, pæn skjorte og et nervøst, flakkende blik.”
Klageren, der var samlever med den afdøde gennem 10 år, anførte, at beskrivelserne i artiklen gjorde det muligt for et bredt netværk at identificere manden. Hun pegede på, at kombinationen af hans alder, bopæl, frisuren med en ”knold i håret” og tidspunktet for hans død var så specifik, at hun efterfølgende blev kontaktet af adskillige personer.
Klageren rejste desuden kritik af artiklens objektivitet og hævdede, at:
Århus Stiftstidende anførte, at sagen var af væsentlig offentlig interesse grundet dens principielle karakter, hvor en tiltalt dør mellem bevisførelse og domsafsigelse. Mediet argumenterede for, at beskrivelserne af mandens udseende var så generelle, at de ikke kunne føre til identifikation for personer uden forhåndskendskab. De fastholdt desuden, at de havde forsøgt at få kommentarer fra forsvareren, som dog afslog grundet tavshedspligt, og at artiklen indeholdt den tiltaltes benægtelse af skyld.
| Klagepunkt |
|---|
| Klagers argument |
|---|
| Mediets modsvar |
|---|
| Identifikation | Beskrivelse af frisure og dødsfald gjorde ham genkendelig for omgangskredsen. | Beskrivelsen var generisk og umuliggjorde identifikation for den brede offentlighed. |
| Objektivitet | Artiklen var præget af anklagerens udlægning og skabte indtryk af skyld. | Begge parters hovedsynspunkter blev gengivet, herunder den tiltaltes benægtelse. |
| Offentlig interesse | Upassende dækning umiddelbart efter et dødsfald. | Sagen er principiel, da lovgivningen ikke tager højde for tiltaltes død før dom. |
Pressenævnet har truffet afgørelse om, at Århus Stiftstidende ikke har tilsidesat god presseskik.
Nævnet fastslog indledningsvis, at klageren som efterladt samlever havde den fornødne retlige interesse til at klage på vegne af den afdøde. Sagen blev derfor behandlet i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34.
For så vidt angår identifikationsspørgsmålet, fandt nævnet ikke, at artiklen indebar en krænkelse af privatlivet. Begrundelsen var, at oplysningerne om alder, køn og frisure var af en karakter, der kun kunne føre til genkendelse, hvis man i forvejen havde kendskab til den pågældende person. Nævnet vurderede, at mediet derved ikke havde overtrådt reglerne om beskyttelse af sigtedes identitet.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at retsreportagen var tilstrækkelig objektiv og i overensstemmelse med principperne for kvalitativ ligelig gengivelse:
Pressenævnet konkluderede, at redaktørens redigeringsret gav mediet ret til at vinkle historien på den usædvanlige juridiske situation, så længe de faktiske forhold blev gengivet retvisende. Da de centrale synspunkter fra både anklagemyndigheden og forsvaret var præsenteret, var der ikke grundlag for kritik.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage fra en enke over to artikler bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk i marts 2015. Artiklerne beskrev en sag om forsøg på svindel for 225 millioner kroner i en bank, hvor en it-medarbejder var mistænkt for at have forsøgt at overføre beløbet til et skuffeselskab i et skattely.
Ifølge artiklerne havde den mistænkte benyttet en kendt storsvindlers navn som modtager af pengene. Da politiet mødte op for at ransage it-medarbejderens lejlighed efter en anholdelse på arbejdspladsen, tog sagen en tragisk drejning, da den 30-årige mand valgte at springe ud fra sin altan på sjette sal og afgik ved døden.
Klageren, der er den afdødes ægtefælle, rejste kritik af tre forhold:
Ekstra Bladet anførte over for Pressenævnet, at de havde iagttaget de nødvendige hensyn. De påpegede, at mandens navn aldrig blev nævnt, og at oplysningerne om hans alder stammede fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Desuden mente avisen, at de løbende havde brugt forbehold som "sigtet", "mistænkt" og "teori", hvilket efter deres opfattelse betød, at de ikke havde taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Denne sag vedrører en klage over en omfattende dækning i Politiken af en 32-årig mands død på Amagerbro Torv i oktober 2...
Læs mere
Sagen vedrører en klage over en række artikler og features bragt i Politiken i slutningen af 2014 og starten af 2015. Ar...