Risiko for biologisk eksponering ved håndtering af organisk dagrenovation i affaldsanlæg

Virksomheden mener herudover, at anlæggets standard beskytter de ansatte tilstrækkeligt og svarer til brancheniveauet i Danmark. Det juridiske spørgsmål er, om disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at påvirkningen fra biologiske agenser er reduceret så meget, som det er muligt efter Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde de afgivne påbud til virksomheden. Et flertal i nævnet vurderede, at arbejdet i biohallen ikke er planlagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da de ansatte fortsat udsættes for sundhedsskadelige biologiske agenser.

Begrundelse for påbud om biologiske agenser

Nævnet lagde vægt på, at de enorme mængder af organisk affald i forrådnelse naturligt indeholder store mængder mikroorganismer. Selvom virksomheden har implementeret visse tekniske løsninger, fandt nævnet, at:

• De åbne dele af anlægget tillader spredning af biologiske agenser til indeklimaet.
• Rengøringsprocesser og luftfugtningsanlæg aktivt medvirker til at danne sundhedsskadelige bio-aerosoler.
• Ventilationsanlægget ikke er effektivt nok til at fjerne agenserne fra de ansattes indåndingszone, men i visse tilfælde tværtimod flytter dem dertil.

Afgørelsen er baseret på Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø § 5, som kræver, at påvirkning så vidt muligt skal undgås, og at der ellers skal iværksættes effektive foranstaltninger.

Krav om autoriseret rådgivning

Nævnet fastholdt ligeledes kravet om, at virksomheden skal benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Dette begrundes med, at problemet anses for at være både alvorligt og komplekst. Efter Arbejdsmiljøloven § 77a skal der ydes bistand, når der konstateres risiko for biologisk påvirkning ved større mængder organisk materiale kombineret med dannelse af aerosoler og markant lugt af forrådnelse. Da virksomheden ikke har løst et identisk problem inden for det seneste år, er betingelserne for rådgivningspåbuddet opfyldt.

Godkendelse af nye fodertilsætningsstoffer

Flere forslag omhandler godkendelse af nye fodertilsætningsstoffer, herunder:

• L-valin og L-arginin produceret med Escherichia coli til alle dyrearter.
• Lentilactobacillus buchneri DSM 32651 som silagetilsætningsstof.
• Geranium rose, eucalyptus og citrongræs æteriske olier som smagsstoffer.
• Sepiolit som bindemiddel og antiklumpningsmiddel.
• Natriumferrocyanid og kaliumferrocyanid som antiklumpningsmidler i natriumchlorid.
• Endo-1,4-beta-xylanase og endo-1,3(4)-beta-glucanase til forskellige dyrearter for forbedret fordøjelighed.
• Indigokarmin som farvestof til katte, hunde og prydfisk.
• L-tyrosin og riboflavin til alle dyrearter.

Overgangsbestemmelser

Flere af forslagene indeholder overgangsbestemmelser, der tillader virksomheder at tilpasse sig de nye krav. Dette er vigtigt for at undgå unødvendige forstyrrelser i markedet.

Konsekvenser for Danmark

Disse ændringer vil direkte påvirke danske virksomheder, der producerer eller anvender fodertilsætningsstoffer. Det er derfor vigtigt, at relevante interessenter gennemgår forslagene og indsender eventuelle bemærkninger til Fødevarestyrelsen inden for den fastsatte frist.