Nedsættelse af erstatning med to tredjedele som følge af egen skyld ved provokation og spyt

Sagen omhandler en ansøgning om godtgørelse efter en voldsepisode, hvor de faktiske omstændigheder og ansøgerens egen rolle i konflikten var centrale for sagens vurdering. Episoden udsprang af en verbal diskussion mellem ansøgeren, en ledsagende veninde og en skadevolder, efter at ansøgeren følte sig provokeret.

Hændelsesforløbet og parternes involvering

Under den verbale konflikt eskalerede situationen, da ansøgeren spyttede på skadevolderen. Dette medførte, at skadevolderen reagerede ved at tildele ansøgeren gentagne slag i hovedet. Politiet efterforskede sagen, men valgte at afslutte den med et tiltalefrafald over for skadevolderen. Politiets begrundelse for ikke at rejse tiltale omfattede blandt andet:

• At ansøgeren ikke havde pådraget sig betydelig fysisk skade.
• At ansøgeren forud for volden havde spyttet på skadevolderen.
• At ansøgeren ikke selv havde anmeldt forholdet til politiet.

Juridiske spørgsmål og krav

Ansøgeren fremsatte efterfølgende et krav om godtgørelse for svie og smerte svarende til 14 sygedage. Det centrale juridiske spørgsmål var, i hvilket omfang ansøgerens egen adfærd og aktive deltagelse i optrapningen af konflikten skulle have konsekvenser for retten til erstatning i medfør af Offererstatningsloven § 6 a. Der skulle foretages en vurdering af, om der forelå egen skyld eller accept af risiko ved at fortsætte med at opsøge modparten trods forsøg på at stoppe tumulten.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om, at ansøgerens erstatning og godtgørelse skulle nedsættes med 2/3 som følge af egen skyld.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder politiets rapport om hændelsen. Nævnet fandt det godtgjort, at det var ansøgeren, der indledte det fysiske møde med skadevolderen.

Vurdering af egen skyld

Nævnet lagde særlig vægt på følgende forhold:

• Ansøgeren vedblev med at opsøge skadevolderen, selvom både skadevolderen og ansøgerens veninde forsøgte at bringe tumulten til ophør.
• Skadevolderen blev bragt i en oprørt sindstilstand som direkte følge af ansøgerens uretmæssige angreb (spyt).

Selvom nævnet konstaterede, at ansøgerens forudgående handlinger ikke gav skadevolderen ret til at udøve vold, vurderede man, at ansøgeren havde udvist en så høj grad af egen skyld, at betingelserne for nedsættelse i var opfyldt. Som følge af den aktive provokation og fastholdelse af konflikten blev erstatningen reduceret markant.