Search for a command to run...
Dato
24. juli 2018
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20151161625
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en støttepædagog ansat på en institution for personer med fysiske handicaps, der under udførelsen af sit arbejde blev udsat for en voldelig episode. Ansøgeren blev uden forudgående provokation slået flere gange i både ansigtet og på kroppen af en beboer på institutionen.
I umiddelbar forlængelse af hændelsen udfyldte ansøgeren et belastningsskema, hvor der blev svaret nej til, hvorvidt forholdet skulle politianmeldes. Arbejdsgiveren undlod derfor at anmelde sagen til politiet, idet man lagde vægt på ansøgerens egen tilkendegivelse samt hændelsens karakter. Først cirka et år senere, i forbindelse med politiets efterforskning af en anden voldsepisode mod samme pædagog, blev ansøgeren klar over, at den første episode aldrig var blevet formelt anmeldt, hvorefter vedkommende selv foretog anmeldelse.
De centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører:
Erstatningsnævnet traf afgørelse om at yde dispensation fra kravet om rettidig politianmeldelse og anerkendte dermed ansøgerens krav på erstatning.
Nævnet vurderede først, at der ikke var grundlag for at antage, at den manglende politianmeldelse skyldtes specifikke pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolderen. På trods af dette valgte nævnet at dispensere fra 24-timers fristen i Offererstatningsloven § 10, stk. 2 baseret på følgende forhold:
Nævnet lagde til grund, at skadevolder med sikkerhed ville være blevet dømt, såfremt sagen var blevet ført til doms. På denne baggrund fandt nævnet det rimeligt at dispensere fra den sene anmeldelse.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en pædagogmedhjælper, der under udførelsen af sit arbejde på en undervisningsinstitution for mennesker med forskellige handicaps og funktionsnedsættelser blev udsat for et fysisk overgreb. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt en skade påført af en borger i en pædagogisk arbejdskontekst kan berettige til erstatning fra staten, når hændelsen ikke er blevet anmeldt til politiet.
Hændelsen fandt sted under en situation med en kursist, A, som var kendt af personalet for at være udadreagerende og aggressiv. Forud for hændelsen havde personalet forsøgt at fastholde A for at få ham til at sidde ved et bord. Ansøgeren greb ind i situationen for at hjælpe og forsøgte i den forbindelse at få kursistens ben ned på gulvet. Under dette forsøg sparkede A ansøgeren i brystet. Sparket var så kraftigt, at ansøgeren faldt bagover, hen over et bord og ned på gulvet.
Efter episoden drøftede ansøgeren og arbejdsgiveren, om hændelsen skulle anmeldes til politiet som en overtrædelse af straffeloven. Det var på det tidspunkt parternes fælles opfattelse, at en manglende politianmeldelse ikke ville have betydning for et eventuelt senere erstatningskrav. Som følge af denne antagelse valgte man ikke at foretage en anmeldelse, og hændelsen blev derfor aldrig efterforsket af politiet. Sagen blev efterfølgende indbragt for Erstatningsnævnet med henblik på at opnå erstatning i henhold til Offererstatningsloven § 1.

Sagen omhandler en pædagog ansat på en institution for udviklingshæmmede voksne, som søgte om erstatning efter en hændel...
Læs mere
Sagen omhandler en pædagog ansat på et børnehjem, der kom til skade under en konflikt med en 11-årig dreng. Episoden ops...
Lov om etablering af en whistleblowerordning for covid-19-kompensationsordninger og indførelse af særlig tavshedspligt