Search for a command to run...
Dato
24. juni 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20220967225
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en kunstner og lokalpolitiker over et nyhedstelegram udsendt af Ritzaus Bureau på selve valgdagen til kommunalvalget i 2021. Artiklen bar overskriften ”Lokalpolitiker får 50.000 kampagnekroner fra Statens Kunstfond” og var baseret på en historie fra Radio Loud (nu 24syv).
Klagers kritik fokuserer på artiklens påstand om, at hun havde modtaget økonomisk støtte fra Statens Kunstfond specifikt til at føre valgkamp for. Klager præciserede over for nyhedsbureauet, at der var tale om et generelt arbejdslegat tildelt på baggrund af hendes samlede kunstneriske virke og potentiale, og ikke projektstøtte øremærket til hendes politiske kandidatur.
I ansøgningen til kunstfonden havde klager nævnt sit kandidatur som en del af hendes fremtidige planer for ”kreativ aktivisme”, men hun understregede i klagen, at et arbejdslegat ikke kræver afrapportering og kan bruges frit af kunstneren til at understøtte dennes virke generelt.
Klager rejste følgende hovedpunkter i sin klage:
Ritzaus Bureau anførte derimod, at de som citatmedie handlede i overensstemmelse med normal praksis. De medgav dog senere, at vinklingen var for skarp, og udsendte derfor en korrigeret version, hvor de præciserede, at der var tale om et arbejdslegat.
| Begreb | Klagers definition | Oprindelig artikelbeskrivelse |
|---|---|---|
| Arbejdslegat |
| Støtte til kunstnerens generelle virke baseret på talent |
| Penge direkte til valgkamp |
| Projektstøtte | Økonomisk støtte til et specifikt, afgrænset formål | Ikke relevant i denne sag |
| Kreativ aktivisme | En del af kunstnerisk praksis og research | En politisk kampagneaktivitet |
Pressenævnet udtaler kritik af Ritzaus Bureau for overtrædelse af god presseskik på to punkter.
Nævnet vurderer, at den oprindelige artikel indeholdt ukorrekte oplysninger ved at give indtryk af, at klager havde modtaget 50.000 kr. specifikt til sin valgkampagne. Nævnet lægger vægt på, at et arbejdslegat fra Statens Kunstfond tildeles på baggrund af kunstnerens hidtidige virke og ikke som støtte til et konkret projekt.
Retten finder, at disse oplysninger var skadelige og krænkende for klager, da de var egnede til at rejse tvivl om hendes integritet og etik i forhold til brug af offentlige midler. Nævnet henviser til Medieansvarsloven § 12, hvorefter en redaktør er ansvarlig for indholdet, selvom det er gengivet fra et andet medie.
Pressenævnet udtaler endvidere kritik af, at Ritzaus Bureau undlod at forelægge de belastende oplysninger for klager inden offentliggørelsen. Nævnet præciserer, at medier, der bringer citathistorier med potentielt skadeligt indhold, som udgangspunkt selvstændigt skal søge at indhente en kommentar fra den berørte part.
For så vidt angår den efterfølgende berigtigelse, finder nævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet vurderer, at Ritzaus Bureau i den korrigerede version på tilstrækkelig vis redegjorde for sagens faktiske forhold, herunder forskellen på arbejdslegater og projektstøtte. Da Ritzau aktivt gjorde deres kunder opmærksomme på fejlen, pålægges bureauet ikke at offentliggøre kendelsen.
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Korrekt information | Kritik | Fejlagtig fremstilling af kunststøtte som kampagnemidler |
| Forelæggelse | Kritik | Klager blev ikke hørt før offentliggørelse på valgdagen |
| Berigtigelse | Ikke medhold | Den udsendte rettelse var fyldestgørende og korrekt |

Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer sig i vindmølleland: Sådan snor han sig uden om loven”. Artiklen omhandlede en erhvervsmand, der tidligere havde været under efterforskning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i en sag om økonomisk kriminalitet.
Baggrunden for artiklen var en politianmeldelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mod et vikarbureau, hvor klageren var bestyrelsesmedlem. Anmeldelsen vedrørte muligt svig med voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) samt tilskud til befordring, kost og logi for polske ansatte i perioden 2008-2010. SØIK valgte imidlertid i november 2015 at opgive sigtelserne mod klageren. Begrundelsen var, at man ikke forventede en domfældelse, da det ikke kunne bevises, at der var afgivet urigtige oplysninger med forsæt til svig. SØIK vurderede i stedet, at der var tale om en urigtig forståelse af et komplekst regelsæt, hvilket juridisk blev betegnet som en uegentlig retsvildfarelse.
I artiklen fra januar 2016 benyttede avisen en række vendinger, som klageren fandt stærkt miskrediterende. Herunder blev det anført, at klageren ”snoede sig uden om loven”, og at polske arbejdere angiveligt kun modtog en timeløn på 21 kroner efter skat. Desuden hævdede artiklen, at klagerens firma havde modtaget op mod 100 millioner kroner i statslige tilskud.
Klageren anførte, at artiklen udgjorde et ”karaktermord” og indeholdt faktuelle fejl, der ikke var i overensstemmelse med SØIKs påtaleopgivelse. Han påpegede blandt andet, at de ansatte fik overenskomstmæssig løn, og at beløbet på 100 millioner kroner var faktuelt forkert.
Sydsjællands Tidende forsvarede artiklen med, at overskriften var dækkende for et forløb, hvor man havde udnyttet huller i lovgivningen. Avisen henviste til tidligere artikler fra Fagbladet 3F som kilde til oplysningerne om løn og tilskud, men erkendte dog senere, at beløbet på 100 millioner kroner var en fejl, da det rette beløb var 60 millioner kroner.

Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forfatter over en artikel bragt i Weekendavisen i september 2015 under overskriften ”Ano...

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere