Pressenævnet frifinder lokalavis for kritik efter dækning af politisk eksklusionssag

Sagen omhandler en klage fra en kommunalbestyrelsesgruppe og dens ledende medlemmer over Ugebladet Hørsholms dækning af en intern konflikt i partiet efter kommunalvalget i 2021. Klagen rettede sig mod tre specifikke udgivelser: et debatindlæg fra en læser, en personlig klumme skrevet af lokalredaktøren samt en artikel baseret på et modsvar fra partiet. Centralt i sagen stod eksklusionen af et mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen, som ifølge partiet skyldtes samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet.

Klagerne anførte, at avisen førte en ensidig og negativ kampagne mod dem, der nedgjorde deres valgresultat. De kritiserede specifikt anvendelsen af ord som "bødlerne", "kujonagtig" og "opkomlingen" i redaktørens klumme, hvilket de anså som krænkende for deres personlige anseelse og privatlivets fred. Derudover klagede de over, at avisen havde redigeret i deres officielle genmæle og bragt det som en artikel med citater i den trykte udgave fremfor at bringe det som et samlet debatindlæg.

Endelig omfattede klagen avisens brug af billeder af de involverede politikere uden samtykke. Partiet mente, at redaktøren udnyttede sin monopolstatus i lokalområdet til at føre en personlig straffeaktion mod dem, fordi de ikke ønskede at kommentere sagen yderligere over for pressen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Ugebladet Hørsholm i sagen. Nævnet fastslår indledningsvis, at en redaktør i medfør af sin redigeringsret er berettiget til at vælge og fravælge materiale, så længe dækningen giver et retvisende billede. Nævnet fandt ikke, at avisens valg af vinkel overskred rammerne for denne ret, idet valgresultatet var korrekt gengivet.

Vedrørende den kritiserede klumme og debatindlægget lagde nævnet vægt på, at disse genrer har vide rammer for "frisprog" og subjektive vurderinger. De anvendte udtryk som "bødlerne" og "kujonagtig kommunikationsstrategi" blev anset for at være redaktørens personlige vurderinger af en politisk proces og ikke faktuelle beskyldninger. Nævnet bemærkede desuden, at offentlige personer må acceptere en højere grad af kritisk omtale.

I spørgsmålet om redigering af klagernes indlæg fandt nævnet det afgørende, at avisen havde bragt indlægget i sin helhed på netavisen og loyalt havde citeret fra det i den trykte artikel. Der var ikke dokumenteret en aftale om, at klagerne skulle godkende den redigerede version. For så vidt angår billederne, vurderede nævnet, at brugen af offentligt tilgængelige fotos af politikere i forbindelse med deres politiske virke ikke krævede samtykke. Afgørelsen støttes på Medieansvarsloven § 34.