Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med det omfattende læk af dokumenter fra Panama, kendt som "Panama Papers". BT bragte en nyhed med advokatens navn og et billede af ham, under overskriften om at han optrådte i de kontroversielle papirer.
BT havde foretaget en søgning i den offentliggjorte database fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ). Ved søgning på navne fra Danmark fandt mediet advokatens navn og publicerede på den baggrund artiklen med et billede af klageren foran Højesteret. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at der var tale om en navneforveksling, idet det var advokatens bror, der optrådte i databasen og ikke advokaten selv.
Da fejlen blev opdaget, ændrede BT artiklens overskrift, fjernede billedet af advokaten og indsatte en underrubrik, hvor fejlen blev beklaget. Der blev dog ikke bragt en selvstændig nyhedsartikel om rettelsen i mediets løbende nyhedsstrøm.
Klageren anførte, at omtalen var agtelsesforringende og skadelig for hans advokatvirksomhed. Han pegede desuden på, at ICIJ-databasen indeholder en eksplicit advarsel om, at mange personer kan have samme navn, og at identiteten bør bekræftes via adresser eller andre data, før man drager konklusioner. Klageren mente ikke, at BT havde foretaget tilstrækkelig kontrol af oplysningerne eller forsøgt en reel skadesbegrænsning.
BT erkendte fejlen og forklarede, at de forgæves havde forsøgt at kontakte advokaten på telefonnumre fundet via nummeroplysningen før publicering. Mediet mente, at de ved hurtigt at opdatere artiklen med en beklagelse og foretage en personlig undskyldning fra chefredaktøren havde handlet korrekt for at rette op på fejlen.
Pressenævnet udtalte kritik af BT på to punkter i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik.
Nævnet vurderede, at oplysningen om, at en person optræder i en database over selskaber i skattely, er af en sådan skadelig og krænkende karakter, at den skal efterprøves i særlig grad. Nævnet fandt, at BT ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, særligt da det havde været muligt at kontakte advokaten gennem hans advokatvirksomhed frem for blot at ringe til tilfældige numre fra en søgetjeneste.
For så vidt angår rettelsen af fejlen, fandt Pressenævnet det utilstrækkeligt, at BT kun rettede inde i den oprindelige artikel. Nævnet lagde vægt på følgende:
Som følge af overtrædelsen af god presseskik pålagde Pressenævnet, i medfør af Medieansvarsloven § 49, BT at offentliggøre en meddelelse om nævnets kritik på deres platforme. Offentliggørelsen skulle ske som en selvstændig artikel med en prioriteret placering svarende til den oprindelige artikels eksponering.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp for at opnå forældremyndighed over sine børn. Artiklerne blev bragt i kontekst af en aktuel politisk debat om ligestilling mellem fædre og mødre i skilsmissesager og behovet for nye regler på området.
I artiklerne blev en navngiven far interviewet om sit forløb i retssystemet og Statsforvaltningen. Han rettede herunder meget alvorlige beskyldninger mod sin ekskone, som han hævdede havde:
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
En ny måling viser, at mere end 7 ud af 10 danskere er tilfredse med de offentlige borgerrettede digitale løsninger som MitID, Digital Post og borger.dk, samt de to apps for sundhedskort og kørekort.
Klageren, der er ekskonen til den interviewede mand, anførte, at hun aldrig blev kontaktet af mediet forud for offentliggørelsen. Hun betragtede artiklerne som en ensidig smædekampagne baseret på uverificerede påstande, der var stærkt krænkende og injurierende. Da hendes eksmand optrådte med fuldt navn og billede, var hun let identificerbar for deres fælles omgangskreds.
BT erkendte efterfølgende over for klageren, at det var en fejl, at hun ikke var blevet hørt. Mediet slettede artiklen fra deres hjemmeside og bragte en beklagelse i både den trykte avis og online, hvor de beklagede den manglende verificering og forelæggelse for modparten.
| Handling | Tidspunkt |
|---|---|
| Artikel i den trykte avis | 27. januar 2015 |
| Artikel på bt.dk | 29. januar 2015 |
| Klage til BT og Pressenævnet | 31. januar 2015 |
| BT erkender fejl og sletter artiklen | 2. og 3. februar 2015 |
| Beklagelse bringes på bt.dk og i print | 3. og 4. februar 2015 |

Sagen omhandler en klage over en artikel bragt i BT i april 2016 samt en efterfølgende rettelse. Artiklen beskrev klager...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en søster til en afdød mand over en artikel bragt på bt.dk i maj 2016. Artiklen beskrev oms...
Læs mere