Pressenævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladets omtale af forbindelse mellem terrorsigtet mand og politisk leder

Sagen vedrører en klage fra en politiker og hans politiske parti over en artikel bragt i Ekstra Bladet i december 2024. Artiklen fokuserede på en 29-årig mand, der var blevet fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for at fremme den højreekstremistiske terrororganisation Terrorgram. I artiklen blev manden beskrevet som en tidligere støtte til politikerens valgkampagne med bånd til partiet.

Sagens baggrund og de faktiske omstændigheder

Ekstra Bladet baserede sin artikel på oplysninger om, at den terrorsigtede mand i 2017 havde været til stede ved politikerens valgfremstød. Forud for offentliggørelsen kontaktede mediet politikeren, som i en telefonsamtale bekræftede visse omstændigheder:

• Manden var dukket op to gange i forbindelse med uddeling af valgpjecer i 2017.
• Politikeren havde flere år tidligere fungeret som mandens beskikkede forsvarsadvokat i en anden sag.

Parternes påstande og juridiske spørgsmål

Klagerne mente, at artiklen tilsidesatte god presseskik ved at bringe ukorrekte og stærkt agtelsesforringende oplysninger. De anførte specifikt:

• Det var usandt at betegne manden som en "[Klager]-støtte".
• Manden havde aldrig været knyttet til partiet, men var blot mødt uanmeldt op til offentlige begivenheder.

Ekstra Bladet fastholdt, at dækningen var retvisende. Mediet argumenterede for, at anvendelsen af ord som "forbindelse", "bånd" og "støtte" var journalistiske vurderinger med dækning i de faktiske forhold, herunder mandens tilstedeværelse ved valgkampagnen og det tidligere professionelle forhold som advokat.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i sagen. Nævnet fandt, at mediet havde overholdt retningslinjerne for god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at der var tilstrækkelig dækning for artiklens formuleringer:

• Faktuel dækning: Da det var ubestridt, at manden var mødt op til politikerens valgarrangementer, fandt nævnet, at der var grundlag for at beskrive ham som en person med bånd til klageren.
• Loyal gengivelse: Nævnet lagde vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere oplysningerne, og at hans afvisning af en egentlig forbindelse blev bragt i artiklen.
• Samlet vurdering: Da artiklen også præciserede, at politikeren ikke havde set manden i fire år, vurderede nævnet ikke, at læserne blev efterladt med et forkert indtryk af relationens nuværende karakter.