Pressenævnet godkender mediehus' afvisning af anonymisering i sag om seksuelle overgreb mod mindreårige

Sagen omhandler en anmodning fra en dansk mand om at få anonymiseret eller slettet seks artikler publiceret af B.T. i 2016. Artiklerne beskrev mandens anholdelse, fængsling og efterfølgende domfældelse i udlandet for seksuelle overgreb mod mindreårige.

Sagens baggrund og de oprindelige artikler

I maj 2016 rapporterede B.T. om anholdelsen af en dansk mand i en ferieby i Nordafrika. Han var mistænkt for overgreb mod en 11-årig og en 15-årig dreng. De første fem artikler i sagsforløbet nævnte ikke klagerens navn, men beskrev de faktiske omstændigheder, herunder risikoen for tortur i landets fængsler og den lokale menneskerettighedsorganisations overvågning af sagen. Den sjette artikel, publiceret i november 2016, identificerede klageren ved fuldt navn og beskrev detaljerne i dommen fra første instans, hvor han blev idømt halvandet års fængsel.

Klagerens argumenter for anonymisering

Klageren rettede i 2024 henvendelse til mediet med krav om anonymisering eller sletning af artiklerne under henvisning til flere punkter:

• Personlig belastning: Oplysningerne er stærkt skadelige, og klageren har et unikt navn, hvilket gør konsekvenserne livsvarige.
• Faglige fejl i dækningen: Klageren anførte, at mediet fejlagtigt brugte ordet "voldtægt", selvom dommen handlede om overgreb uden brug af vold. Desuden blev det ikke nævnt, at straffen senere blev halveret ved en appelret.
• Manglende offentlig interesse: Klageren betragtede sig ikke som en offentlig person og mente, at artiklernes tilgængelighed var uproportional med dommens længde.

Mediets afvisning

B.T. afviste anmodningen med henvisning til, at sagen har en særlig samfundsmæssig interesse grundet sin alvorlige karakter. Mediet fastholdt, at de havde formidlet en afsagt dom baseret på officielle dokumenter og kilder, og at det journalistiske arbejde bør bevares i det digitale arkiv af hensyn til eftertiden.

Pressenævnet traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere B.T. for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

Klagefrist og kompetence

Nævnet konstaterede indledningsvis, at klagen over selve indholdet af artiklerne fra 2016 var indgivet længe efter den lovbestemte frist på 12 uger i Medieansvarsloven § 34, stk. 2. Derfor kunne nævnet kun tage stilling til spørgsmålet om efterfølgende anonymisering eller sletning i henhold til de presseetiske retningslinjer punkt D.1.

Nævnets vurdering af anonymisering