Pressenævnet frifinder Ekstra Bladet for omtale af terrorsigtet mands bånd til partileder

Sagen omhandler en klage fra en partileder over to artikler bragt af Ekstra Bladet i december 2024. Artiklerne beskrev fængslingen af en 29-årig mand, der var sigtet for at fremme terrorvirksomhed via den krypterede tjeneste Telegram. Mediet satte i artiklerne fokus på mandens påståede forbindelser til klageren og dennes politiske parti.

Sagens baggrund og de publicerede oplysninger

I artiklerne blev det anført, at den terrorsigtede mand havde "forbindelser", "bånd" og "tilknytning" til klageren. Specifikt blev det nævnt, at manden havde været en del af klagerens valgkamp ved kommunalvalget i 2017 og havde deltaget i arrangementer sammen med ham. Ekstra Bladet baserede disse oplysninger på udtalelser fra en redaktør på et andet medie samt fotodokumentation.

Parternes argumenter og faktiske omstændigheder

Klageren anførte, at oplysningerne var faktuelt forkerte og krænkende. Han argumenterede blandt andet for følgende:

• Den sigtede var blot dukket uanmeldt op to gange, mens klageren uddelte pjecer, hvilket ikke udgjorde en reel deltagelse i arrangementer eller valgkamp.
• Klageren afviste at have "bånd" eller "forbindelser" til manden, udover at han tidligere havde været mandens beskikkede forsvarsadvokat.
• Klageren bestred betegnelsen "stifter" af sit parti, da han mente, at partiet var stiftet af et møde og ikke af ham personligt.

Ekstra Bladet fastholdt, at der var dækning for de anvendte begreber, og at klagerens egne afvisninger var blevet indarbejdet i artiklerne efter en forudgående forelæggelse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Nævnets vurdering af de faktiske oplysninger

Nævnet lagde vægt på, at det var ubestridt, at den terrorsigtede mand var mødt op ved klagerens valghandlinger i 2017. På den baggrund vurderede nævnet, at der var tilstrækkelig faktuel dækning for at bruge ord som "forbindelse", "bånd" og "støtte", især da klagerens benægtelse af en nær relation også fremgik af artiklerne.

Redigeringsret og terminologi

Vedrørende de øvrige klagepunkter udtalte nævnet:

• Betegnelsen "stifter": Selvom partiet formelt blev stiftet ved et møde, fandt nævnet det presseetisk acceptabelt at omtale klageren som stifteren af partiet.
• Kendskab i anden sammenhæng: Da det var korrekt, at klageren tidligere havde været mandens forsvarsadvokat, var formuleringen om, at han havde stiftet bekendtskab med manden i en anden sammenhæng, dækkende.