Ugyldighed af påbud om beregning af molvægt i epoxyprodukter for slutbrugere

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at Arbejdstilsynets påbud var ugyldigt og ophævede dermed afgørelsen i sin helhed.

Rettens begrundelse og vurdering

Nævnet fandt, at der ikke var den fornødne hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen til at pålægge en arbejdsgiver opgaven med at beregne og dokumentere kemiske detaljer som molvægt for et indkøbt produkt.

De væsentligste punkter i begrundelsen var:

• Leverandøransvar: Efter REACH-forordningen og CLP-forordningen er det producenten eller leverandøren, der har det juridiske ansvar for at udarbejde korrekte sikkerhedsdatablade samt sikre korrekt mærkning og klassificering.
• Arbejdsgiverens rolle: Da virksomheden anvendte produktet i overensstemmelse med det modtagne sikkerhedsdatablad, havde de opfyldt deres generelle pligter som arbejdsgiver.
• Mangel på hjemmel: Nævnet vurderede specifikt, at Arbejdsmiljøloven § 21, stk. 1 ikke kunne anvendes til at kræve undersøgelser af denne karakter fra en arbejdsgiver, når ansvaret for produktinformationen entydigt ligger hos leverandøren.

Nævnet bemærkede afslutningsvist, at de ikke med denne afgørelse havde taget stilling til, om Arbejdstilsynet i stedet kunne have rettet påbuddet mod producenten eller leverandøren med henvisning til Arbejdsmiljøloven § 30, stk. 3, jf. Arbejdsmiljøloven § 34.

Sagen drejer sig om, hvorvidt forpligtelserne i REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, finder anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt element, der opfylder definitionen af "artikel", når en artikel er sammensat af flere elementer, der hver især opfylder definitionen af "artikel" i forordningen.

FCD og FMB argumenterede for, at forpligtelserne kun bør gælde for det samlede slutprodukt, da en anden fortolkning ville medføre betydelige byrder og vanskeligheder for importører. Den franske regering argumenterede for, at begrebet "artikel" skal forstås bredt, og at forpligtelserne gælder for hver enkelt genstand, der opfylder definitionen.

Kommissionen anførte, at den franske regerings fortolkning er i strid med EU-retten og skader det indre marked og retssikkerheden.