Search for a command to run...
Dato
24. februar 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230914025
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en 42-årig mand over en artikel bragt i Viborg Stifts Folkeblad i oktober 2022. Artiklen beskrev en retssag, hvor manden stod tiltalt for omfattende it-kriminalitet og dokumentfalsk rettet mod sin ekskone, begået mens han afsonede en tidligere dom og var på udgang fra fængslet.
Ifølge artiklen havde manden gentagne gange logget på sin ekskones Facebook-profil, e-mail og netbank. Formålet var angiveligt at sende dødstrusler fra hendes konti til sig selv for at få hende efterforsket og dømt af politiet. Derudover var han anklaget for at have oprettet et falsk gældsbrev i hendes navn på 182.000 kroner samt for at have benyttet forfalskede eksamensbeviser og straffeattester i forbindelse med jobansøgninger.
Klageren gjorde gældende, at avisen handlede i strid med god presseskik på flere punkter:
Viborg Stifts Folkeblad forsvarede dækningen med henvisning til deres etiske regelsæt, hvorefter navne offentliggøres ved domme på over ét års ubetinget fængsel. De fastholdt, at oplysningerne var korrekte og baseret på retsforhandlingerne, samt at sagen havde væsentlig offentlig interesse.
Pressenævnet udtaler ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad og finder, at mediet har handlet i overensstemmelse med god presseskik.
Nævnet vurderer, at offentliggørelsen af klagerens navn ikke er i strid med Medieansvarsloven § 34 og de presseetiske regler. Der blev lagt vægt på, at mediet fulgte en klar saglig linje ved at følge deres faste praksis om at nævne navne i sager med domme over ét års fængsel. Retten i Viborg havde idømt manden to års fængsel for alvorlig kriminalitet, hvilket retfærdiggjorde identifikationen.
Vedrørende klagepunktet om ukorrekte oplysninger konstaterede nævnet, at artiklens indhold havde dækning i de faktiske forhold. Retsudskrifter bekræftede, at retten fandt det bevist, at klageren tre gange havde skaffet sig uretmæssig adgang til ekskonens netbank. Derfor var der ikke tale om tilsidesættelse af kravet om korrekt information.
I forhold til anmodningen om anonymisering efter de presseetiske regler punkt B.8, fandt nævnet det rimeligt, at mediet afviste dette. Begrundelsen var:
Nævnet præciserede desuden, at spørgsmål om overtrædelse af retsplejeloven ligger uden for nævnets kompetence, jf. Medieansvarsloven § 43.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen omhandler en klage fra en mand over en række artikler bragt i Sjællandske Næstved og på sn.dk i oktober 2015. Arti...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over to artikler bragt af Jydske Vestkysten i maj 2015, som omhandlede en verserende straff...