Kendelse om afvisning af præjudiciel forelæggelse vedrørende eksklusivrabatter og misbrug af dominerende stilling

Sagen omhandlede en anmodning fra Nets A/S (tidligere Teller A/S) om at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. Denne anmodning blev fremsat under hovedsagen, hvor Nets havde sagsøgt Konkurrencerådet med påstand om ophævelse af en afgørelse fra 2018. Konkurrencerådet havde fundet, at Nets i perioden 2012-2016 havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for indløsning af betalingskort i strid med Konkurrenceloven § 11 og TEUF artikel 102 ved at anvende eksklusivrabatter.

Parternes standpunkter

Nets' argumenter: Nets ønskede at få afklaret fem principielle spørgsmål fordelt på tre temaer, idet de mente, at retstilstanden var uklar efter EU-Domstolens dom i Intel-sagen (C-413/14 P). Nets argumenterede for:

• At artikel 102 TEUF kun beskytter "lige så effektive konkurrenter" (As Efficient Competitor - AEC) og ikke mindre effektive konkurrenter.
• At der var tvivl om, hvorvidt Post Danmark II-dommen stadig var gældende efter Intel-dommen.
• At beviskravene og sandsynlighedsgraden for udelukkelsesvirkninger skulle afklares.

Konkurrencerådets argumenter: Konkurrencerådet protesterede mod forelæggelsen og gjorde gældende, at:

• Der ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af EU-retten (acte clair/acte éclairé).
• Post Danmark II-dommen fastslår, at det på markeder med særlige barrierer ikke altid er relevant at anvende en AEC-test.
• Mindre effektive konkurrenter kan være beskyttelsesværdige, hvis markedsstrukturen gør det umuligt at være lige så effektiv som den dominerende part.

De foreslåede spørgsmål

Nets foreslog konkrete spørgsmål vedrørende:

1. Om beskyttelsen også omfatter mindre effektive konkurrenter.
2. Hvilke omstændigheder der skal inddrages ved vurderingen af markedet.
3. Retningslinjer for vurdering af eksklusivrabatter uden AEC-test.
4. Bevisstyrken for, hvornår myndigheden skal undersøge alle omstændigheder.
5. Graden af sandsynlighed for konkurrenceskadelig virkning.

Sø- og Handelsretten besluttede ikke at imødekomme anmodningen om præjudiciel forelæggelse. Retten fandt ikke, at der var rimelig tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 102, der nødvendiggjorde svar fra EU-Domstolen.