Afvisning af anmodning om sletning af bryllupsbillede fra digitalt avisarkiv

En sag om balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og mediernes historiske arkivforpligtelse blev rejst, da en tidligere politisk aktiv person ønskede et læserbrev fjernet fra nordjyske.dk. Læserbrevet med titlen ”Kun til højre?” blev bragt i august 2011 og indeholdt politiske betragtninger om ekstremisme og terror i kølvandet på tragedien i Norge.

Sagens baggrund og læserbrevets indhold

Klageren var på tidspunktet for offentliggørelsen suppleant for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i Nordjylland. I læserbrevet argumenterede han for, at man burde øge indsatsen mod alle former for ekstremisme, uanset om der var tale om højre- eller venstreorienterede kræfter. Han rettede i den forbindelse kritik mod navngivne partier og enkeltpersoner på venstrefløjen for deres håndtering af debatten om terror og politisk vold.

Klagerens argumenter for sletning eller anonymisering

Klageren har efterfølgende anmodet om at få læserbrevet afpubliceret, afindekseret eller anonymiseret med følgende begrundelser:

• Ændret overbevisning: Klageren forlod DFU i 2013 og deler ikke længere de politiske holdninger, der kom til udtryk i læserbrevet.
• Hensyn til karriere: Klageren er påbegyndt en uddannelse i sundhedsvæsenet og frygter, at læserbrevets indhold kan skabe et misvisende indtryk over for fremtidige arbejdsgivere og patienter.
• Privatliv og ”retten til at blive glemt”: Der henvises til den såkaldte ”Google-dom” fra EU-Domstolen, idet klageren mener, at hans privatliv krænkes, når en søgning på hans navn giver adgang til en forældet politisk profil.
• Manglende offentlig interesse: Da klageren ikke længere er en offentlig person eller har politiske hverv, mener han ikke, at indlægget har fortsat historisk værdi.

Medievirksomhedens standpunkt

Nordjyske Medier har afvist anmodningen og fastholdt, at læserbrevet skal forblive tilgængeligt. Mediet argumenterer for, at indlægget udgør en del af en vigtig samfundsdebat om en markant historisk begivenhed. Ifølge mediet ville en sletning udgøre en form for historieforfalskning, da læserbrevet dokumenterer debatten, som den udfoldede sig i samtiden. Mediet har desuden påpeget, at klageren selv valgte at ytre sig i den offentlige debat, og at materialet var faktuelt korrekt på publiceringstidspunktet.