Fastholdelse af strakspåbud om sikring mod vold ved alenearbejde under ledsaget udgang med indsatte

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene for ansatte ved to fængselsafdelinger, der udfører ledsaget udgang med indsatte. Arbejdstilsynet gennemførte tilsyn på baggrund af bekymringer om de ansattes sikkerhed, når de kører alene med indsatte til eksempelvis familiebesøg eller begivenheder.

Sagens faktiske omstændigheder og parternes roller

De ansatte på afdelingerne rapporterede om en markant ændring i klientellet, som nu i højere grad bestod af stærke, fængselsvante indsatte med historik for personfarlig kriminalitet og misbrugsproblematikker. Ved ledsaget udgang foregår arbejdet ofte som alenearbejde i civile biler uden sikkerhedsforanstaltninger som gitter, og de ansatte er kun udstyret med en mobiltelefon.

De ansatte fremhævede følgende risikofaktorer:

• Uforudsigelighed: Manglende kendskab til den personkreds (familie og venner), der mødes under udgangen.
• Indirekte trusler: Indsatte benytter mobning og indirekte trusler frem for direkte vold for at undgå disciplinære konsekvenser.
• Mangelfuld instruktion: Usikkerhed om, hvordan man praktisk skal agere ved flugtforsøg eller regelbrud uden at bringe egen sikkerhed i fare.

Juridiske spørgsmål og parternes påstande

Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets afgørelse og gjorde gældende, at der ikke var dokumenteret faktiske tilfælde af vold eller trusler i de officielle systemer. De påstod desuden, at:

• Der foretages grundige, individuelle risikovurderinger forud for hver udgang.
• Instruktionen er tilstrækkelig via e-mails og sidemandsoplæring.
• Der skete en procedurefejl i form af manglende partshøring før afgivelse af strakspåbud.

Arbejdstilsynet fastholdt derimod, at der var tale om en væsentlig underrapportering af hændelser, og at den faktiske utryghed blandt personalet var velbegrundet på grund af arbejdets karakter og de manglende fysiske sikringsforanstaltninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Nævnet fandt, at arbejdet med ledsaget udgang ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Et flertal i nævnet lagde vægt på, at risikoen for fysisk og psykisk vold var til stede, uanset manglen på registrerede hændelser. Nævnet vurderede, at de ansattes forklaringer om utryghed og indirekte trusler var troværdige, og at underrapportering var en sandsynlig faktor i et lukket miljø med nultolerance.