Nægtelse af momsfradrag for udgifter til underleverandører, køresystem og bil grundet manglende dokumentation og fiktive fakturaer

Skattestyrelsen anførte følgende grunde for nægtelse af fradrag:

• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne levede ikke op til kravene i Momsbekendtgørelsen § 58 vedrørende mængde, art og omfang af ydelser. Teksterne var generiske som "Kørsel for december mdr. if. Køreliste".
• Identiske samarbejdsaftaler: Aftalerne var ens i udformning og manglede specifikke detaljer om ruter, tidspunkter og priser.
• Mangel på ressourcer: Underleverandørerne havde få eller ingen ansatte og angav ikke momstilsvar, der kunne rumme de fakturerede udgifter.
• Fiktive fakturaer: Flere underleverandører var tidligere konstateret at udstede fiktive fakturaer, og ejeren af en af de konti, der modtog betalinger ([virksomhed11]), havde tilstået at drive fakturafabrik og hvidvaske for 200 mio. kr.
• Uoverensstemmende kontonumre: Betalinger for fakturaer fra [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed9] skete til konti, der ikke tilhørte de fakturerende selskaber, men andre selskaber, hvoraf flere var under konkurs eller kendt for uregelmæssigheder.
• Branchekodeuoverensstemmelser: Flere underleverandører var registreret med branchekoder, der ikke stemte overens med de fakturerede transportydelser.
• Konkurs: Flere underleverandører var under konkurs.

Selskabet fastholdt, at udgifterne var afholdt i erhvervsmæssig interesse, da selskabet havde en høj omsætning og ikke tilstrækkelig egen kapacitet (lave lønninger og få ansatte) til at udføre alle opgaver selv. Selskabet henviste til, at det havde modtaget betaling fra slutkunden ([virksomhed22] A/S) for de leverede ydelser. Selskabet fremlagde også erklæringer fra [person12] og [person1], der angiveligt havde udført kørsel via underleverandørerne. [person1] forklarede desuden, at hans selskab ([virksomhed21] ApS) var den egentlige underleverandør, men at de fem underleverandører fejlagtigt havde faktureret direkte til selskabet.

Landsskatterettens Begrundelse

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37 og Momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179, der kræver, at varer og ydelser reelt er leveret til virksomheden og udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. Retten påpegede, at selskabet har bevisbyrden for at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Da fakturaerne ikke opfyldte de forskriftsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, forelå der unormale forhold, hvilket skærpede selskabets bevisbyrde, jf. SKM2023.213.ØLR.

For køresystemet og bilen fandt retten, at selskabet ikke havde godtgjort reel levering af ydelserne eller, at udgifterne var anvendt til momspligtige leverancer, primært på grund af manglende dokumentation, uoverensstemmelser i fakturadatoer og betalinger til uvedkommende personer.

For underleverandørerne lagde retten vægt på de mangelfulde fakturaer, de identiske og uspecificerede samarbejdsaftaler, manglen på kørelister eller timesedler, underleverandørernes begrænsede ressourcer, deres konkursforhold, uregelmæssigheder i fakturanumre og betalinger til konti, der tilhørte kendte fakturafabrikker. Retten fandt, at de samlede omstændigheder var så usædvanlige, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Det forhold, at fakturaerne var betalt elektronisk, eller de fremlagte erklæringer fra [person12] og [person1], kunne ikke ændre resultatet, da de ikke underbyggede reel levering af ydelserne.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, et køresystem og en bil. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at der var sket reel levering af ydelserne, og at udgifterne var anvendt til selskabets momspligtige leverancer i henhold til Momsloven § 37. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation, uoverensstemmelser i fakturaer og betalinger, samt at flere underleverandører var kendt for at udstede fiktive fakturaer eller manglede ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anfægtede ikke, om arbejdet var udført, men om fakturaerne indeholdt de krævede oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, og på hvilke dage arbejdet var udført. Skattestyrelsen havde konstateret, at de seks underleverandører enten var fakturafabrikker eller fiktive virksomheder. Flere af dem var opløst efter konkurs, havde ingen ansatte i den relevante periode, havde ikke angivet moms eller A-skat, eller havde bankkonti, der ikke tilhørte dem selv, men blev brugt til at overføre penge til udlandet. I flere tilfælde var de ansvarlige dømt for medvirken til hvidvask. Skattestyrelsen mente, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, da der manglede arbejds-/timesedler eller anden dokumentation for, hvem der havde udført arbejdet, og hvornår.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens indehaver fastholdt, at arbejdet var reelt udført, og at han havde vedhæftet samtlige fakturaer som bevis. Han påpegede, at mange af fakturaerne vedrørte arbejde udført for store, kendte virksomheder, og at han altid havde kontrolleret underleverandørernes CVR-nummer og momsregistrering, hvilket han mente var det eneste, han var blevet påbudt. Han bad om en specificering af de manglende detaljer på fakturaerne og mente, at det var en for dyr fejl at betale dobbelt moms for.