Maskeret udbytte fra selskab til hovedaktionær for udokumenterede udgifter til underleverandører, arbejdstøj, køresystem og bil

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2021 og 2022. Forhøjelsen skyldtes, at en række af selskabets bogførte udgifter til underleverandører, arbejdstøj, køresystem og bil blev anset for at være afholdt i klagerens private interesse og dermed udgjorde maskeret udbytte.

Faktiske Forhold

Klageren er stifter og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, der driver vejgodstransport. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 1.477.312 kr. for 2021 og 1.980.018 kr. for 2022, da de bogførte udgifter ikke blev anset for fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter for selskabet, men derimod maskeret udbytte til klageren.

De omstridte udgifter omfattede:

• Arbejdstøj: En udgift på 35.750 kr. i 2021 til køb af 10 sæt jakkesæt, sko, veste, jakker og bukser fra en modebutik, der forhandler kvindetøj. Tøjet var uden logo, men med reflekser. Selskabet havde kun én kvindelig ansat i perioden.
• Køresystem: En udgift på 199.062 kr. i 2021 til programmering og opsætning af køresystem samt opbygning af hjemmeside. Fakturaen var udstedt af [virksomhed3], der var ophørt før fakturadatoen, og betalingen skete til en privatperson uden tilknytning til virksomheden. Der var ingen dokumentation for systemets eller hjemmesidens eksistens.
• Bil: En udgift på 50.000 kr. i 2022. Den fremlagte faktura vedrørte salg af en varebil og var udstedt et år efter bogføringen. Betalingen var sket til en privatperson uden tilknytning til den angivne leverandør.
• Underleverandører: Udgifter på 1.242.500 kr. i 2021 og 1.930.018 kr. i 2022 til fem underleverandører ([virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS/[virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS). Skattestyrelsen anførte, at disse underleverandører ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne, flere var under konkurs eller opløst, fakturaerne var mangelfulde eller fiktive, og betalinger var ofte sket til forkerte kontonumre, herunder til en virksomhed, der havde tilstået at drive fakturafabrik.

Klageren fremlagde erklæringer fra to personer, der angiveligt havde været underleverandører, og en af dem forklarede, at de fem underleverandører fejlagtigt havde faktureret direkte til selskabet i stedet for til hans eget selskab, [virksomhed22] ApS, som derefter skulle fakturere til klagerens selskab.

Skattestyrelsens Afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen af klagerens aktieindkomst, idet udgifterne ikke blev anset for fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter for selskabet. Udgifterne blev derfor anset for afholdt i klagerens interesse som ejer og beskattet som maskeret udbytte i henhold til og . Skattestyrelsen henviste til, at bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter lå hos klageren, og at de fremlagte fakturaer og erklæringer ikke var tilstrækkelige til at dokumentere realiteten bag udgifterne.