Arbejdsgivers hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved manglende kontrol af skattefri rejsegodtgørelse

Sagen omhandler en vognmandsvirksomheds udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til udenlandske chauffører i indkomstårene 2018-2020 og den deraf følgende hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag).

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at virksomheden var indberetningspligtig af den udbetalte rejsegodtgørelse som A-indkomst, da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende og utilstrækkelig dokumentation for rejserne, herunder chaufførernes CPR-numre og adresser, rejsens erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkter, mål og delmål, anvendte satser samt beregning af godtgørelsen. Desuden var kørselsrapporterne ikke påtegnet af virksomheden, og der var uoverensstemmelse mellem de anvendte satser og Skatterådets satser. Skattestyrelsen anførte, at virksomheden ikke havde foretaget den nødvendige forudgående og konkrete kontrol af hver enkelt rejse og chauffør, og at generelle kørselsmønstre ikke var tilstrækkelige.

Virksomheden påstod, at der var grundlag for at udbetale skattefri diæter, og at virksomheden havde handlet i god tro, bl.a. med henvisning til en tidligere kontrol, hvor Skattestyrelsen angiveligt ikke havde haft indsigelser. Virksomheden fremhævede, at chaufførerne arbejdede i faste mønstre, der oversteg 24 timer, på midlertidige arbejdssteder, og uden mulighed for overnatning på egen bopæl, samt at rejserne havde et erhvervsmæssigt formål. Virksomheden mente, at Skattestyrelsen burde have foretaget et skøn over de berettigede diæter frem for at indtægtsføre hele beløbet, og henviste til, at dokumentationen for 2021 var forbedret og viste tilsvarende udbetalinger.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke var opfyldt i henhold til Ligningsloven § 9 A og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Retten lagde vægt på, at der ikke forelå tilstrækkelige rejsebilag for indkomstårene 2018 og 2020, og at de fremlagte bilag for 2019 var mangelfulde og ikke dokumenterede en fyldestgørende kontrol. Det blev understreget, at arbejdsgiveren har pligt til at føre en konkret og forudgående kontrol, og at manglende effektiv kontrol medfører, at hele den udbetalte godtgørelse anses for skattepligtig, jf. SKM2007.247.HR og SKM2018.61.BR. Virksomhedens fremlagte kørselsmønstre kunne ikke erstatte den individuelle kontrol.

Vedrørende hæftelse fandt Landsskatteretten, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved at tilsidesætte sine forpligtelser i forbindelse med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Der var ikke en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at virksomheden kunne fritages for hæftelsesansvaret efter Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og .